Der sker mystiske ting i et villakvarter i Rønne.
Folks katte forsvinder sporløst og i hobetal.
»50 katte forsvinder ikke bare, det er vi enige om, ikke?«, siger radiomageren Krister Moltzen over telefonen til sin kollega Rikke Houd, der er på Bornholm. Han vil have, at hun skal undersøge sagen.
Er det ræve, er det trafikken, er det de underjordiske - eller er der måske en kattehader på spil?
Over tre afsnit dykker Third Ear ned i et villakvarter med hække, hegn, fuglebade og pæne haver og ind i dét væsen, som nægter at respekterer alt det - den utæmmelige kat.
Hele serien bliver udgivet på én gang og kan høres nedenfor, i iTunes eller på Politikens podcast-app, som kan hentes i app store.
Bruger du en android-tablet eller -mobil kan du tilføje feedet til din podcast-app.
Forsvundne Katte (1:3) – Mysteriet
Hvad foregår der? Kattene forsvinder fra et lille villakvarter i Rønne på Bornholm. 50 katte i løbet af de sidste par år - måske flere. Hvad bliver der af dem? Er der en naturlig forklaring? Er tale om en forbrydelse? Er der nogen, der får kattene til at forsvinde? Der må være en forklaring. Third Ear sætter Rikke Houd til at undersøge sagen i villakvarteret ved skoven i det nordlige Rønne.
Forsvundne Katte (2:3) - Et tåget væsen
En særlig stemning har spredt sig i det ellers så idylliske villakvarter. Som et tåget væsen lever mistroen, mistankerne og mistilliden her og sådan vil det være så længe, der ikke er en forklaring på mysteriet om de forsvundne katte. Der er en mistænkt bag et højt hegn, men der er ingen håndfaste beviser. Indtil videre er han kun mistænkt.
Forsvundne katte
Forsvundne Katte (2:3) - Et tåget væsen
Forsvundne Katte (2:3) - Et tåget væsen
Forsvundne Katte (3:3) - Manden bag hegnet
Det er bygget for at holde kvarterets katte ude – hegnet. Bag det er et veritabelt fugleparadis, med fuglebade, fuglefrø og sikkerhed. Ham der har skabt denne oase er også den mange i kvarteret mistænker for at have med kattenes forsvinden at gøre. Men han er uskyldig indtil det modsatte er bevist... uskyldig, men mistænkt.
Forsvundne katte
Forsvundne Katte (3:3) - Manden bag hegnet
Forsvundne Katte (3:3) - Manden bag hegnet
Serien er fortalt, skrevet, researchet og redigeret af Rikke Houd
Ide, story editor, og konsulent er Krister Moltzen
Musik, redigering, sound design og mix af Tim Hinman
Research assistent, Nanna Hauge Kristensen
Politikens podcast-redaktør, Mikkel Vuorela