Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Madsen & Magten - sommerspecial: Hvad er Mette Frederiksens hemmelighed, og hvilke ministre er top og flop?

Regeringen har 1 års fødselsdag. Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Regeringen har 1 års fødselsdag. Foto: Mads Nissen/POLFOTO

For et år siden fik vi en ny regering, og det markerer vi i denne særudgave af 'Madsen & Magten'. Og hvis du synes, det virker som om, det er længe siden, så er du ikke alene. For det har været et vildt år i dansk politik.

Den nye regering havde lige taget fireårs-planerne op af skuffen og var begyndt at regere, da corona-krisen ramte verden og satte almindelig politik på pause.

I dag er vi så nogenlunde kommet ud på den anden side, og i spidsen for nationen står Mette Frederiksen stærkere end nogensinde før. Om lidt spørger jeg Kristian Madsen, hvad statsministerens hemmelige våben er.

Men der er jo andre ministre end Mette Frederiksen, og vi skal have fundet ud af, hvem af dem, der har toppet og floppet i år 1 – og der vil i hvert fald være en enkelt overraskelse imellem.

Til sidst giver vi regeringen lidt fred og kaster os over resten, der heller ikke har ligget på den lade side:

Venstre har væltet sin formand og fået en ny. Dansk Folkeparti har fået en ægte krise.

Og Alternativet har fået … et sammenbrud.

Kathrine Eggert Wadsholt

Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her