Hun er efterhånden blevet en moden kvinde, ’Sex & The City’. Men ældes hun med ynde?
Da serien udkom i 1998, var det et nybrud, at man kunne se voksne, fejlbarlige kvinders venskab og seksualitet udfolde sig på tv-skærmen. I dag er den ikoniske serie blevet nem at kritisere for at være heteronormativ eller opstille forældede kulturelle stereotyper; for eksempel er den populære Instagram-konto @everyoutfitonsatc berømt for sine ’Woke Charlotte’-opslag, hvor den smukke, naive WASP-karakter, Charlotte York, tillægges politiske holdninger, der svarer til nutidens repræsentationsproblematikker.
Men hvilket tidsbillede ser vi egentlig i ’Sex & The City’? Og hvorfor bliver mange ved med at vende tilbage til den i løbet af livet, som om de fire hovedpersoner er gamle venner?
Lise Ulrich fortæller, at hun oplevede, at seriens karakterer var lette at relatere til, da hun begyndte at se den i starten af 00’erne: »Det med at se kvinder over 30 leve det liv her, det var enormt inspirerende. Der var meget fokus på teenage-serier og på at finde sig selv, inden man blev ’rigtigt voksen’, og her var nogle, der var rigtigt voksne, som stadig fik lov til at fucke lidt op i livet«.
Ugens panel kigger nærmere på den ikoniske serie, der hylder kvinder, som kræver noget af livet, sex og kærlighed. De diskuterer feminisme, tv-venskaber, Cynthia Nixons politiske karriere - og stiller selvfølgelig det evigtgyldige spørgsmål: hvem er vi fra ’Sex & The City’.
Ugens anbefalinger:
Ugens panel:
Lise Ulrich: Filmskribent og anmelder på Soundvenue.
Line Miller: Redaktionschef for oversat litteratur på Politikens Forlag.
Sofie Tholl: Journalist og redaktør på P1 Morgen.
fortsæt med at læse
