Sømænd havde deres egen kildeskatteordning – sømandsskatteordningen – fra 1. januar 1959 og til udgangen af 1988. Sømandsskatteordningen var i princippet en endelig skat, der blev beregnet og indeholdt i den enkelte månedsløn.
Dette skete ved opslag i særlige sømandsskattetabeller hvori der var indberegnet værdien af fri kost om bord samt nogle faste fradrag, der bl.a. trådte i stedet for fradrag for almindelige lønmodtagerudgifter, for eksempel fagforeningskontingent og eventuelt befordring.




























