Det skete 12. og 13. april 1940, hvor britiske styrker gik i land på øerne. Formålet var primært præventivt. Man ønskede at forhindre tyskerne i at bruge øerne som base. Storbritanniens marineminister Winston Churchill (1874-1965) havde på forhånd lovet, at øerne skulle gives tilbage til Danmark efter krigen. I perioder var der op til 8.000 britiske soldater på øerne. Samarbejdet mellem besættelsestropperne og færingerne foregik i fred og fordragelighed. Omkring 80 britiske soldater giftede sig med færøske piger. I august 1945 forlod de britiske tropper øerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Debatindlæg af Halime Oguz
