Det skete 12. og 13. april 1940, hvor britiske styrker gik i land på øerne. Formålet var primært præventivt. Man ønskede at forhindre tyskerne i at bruge øerne som base. Storbritanniens marineminister Winston Churchill (1874-1965) havde på forhånd lovet, at øerne skulle gives tilbage til Danmark efter krigen. I perioder var der op til 8.000 britiske soldater på øerne. Samarbejdet mellem besættelsestropperne og færingerne foregik i fred og fordragelighed. Omkring 80 britiske soldater giftede sig med færøske piger. I august 1945 forlod de britiske tropper øerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
