Fortalt til Lars Igum Rasmussen
Jeg har nærmest altid følt, at mit liv har været én stor kamp, der aldrig slutter. Jeg tørster så meget efter stabilitet og faste rammer. Jeg har altid drømt om normale forældre, at jeg selv var normal, passede ind, og at folk kunne lide mig.
Det er, som om nogle mennesker bare går lidt lettere gennem livet, mens vi er nogle, der vist skal testes igen og igen og igen. I min verden er jeg alene om det hele, og jeg har ingen at læne mig op ad.
Jeg uddannet i sprogpsykologi fra universitetet og vildt glad for mit job i en større halvoffentlig virksomhed, hvor jeg knokler 50-60 timer. Det giver mig formål, men letter ikke det store i mit privatliv.
