Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Helbredsangst, panikangst, flyskræk, angst for at kaste op - angsten har ligget som en strøm gennem Julie Meyer Ingemanssons liv. Den gennemgående følelse er, at hun aldrig har været god nok.

Ramt af livet: »Jeg står her stadig og forstår ikke helt hvorfor«

Julie Meyer Ingemansson kørte hver dag alene i bus til børnehaven. Som barn i et kommunistisk miljø skulle hun hærdes. Siden lærte hun at mærke efter i sit indre og opdagede, at hun var alene og rodløs. Pludselig døde hendes mand og få måneder efter hendes far. Angst har fulgt hende i 20 år. Nu græder Julie bare.

FOR ABONNENTER

Fortalt til Lars Igum Rasmussen

Jeg har nærmest altid følt, at mit liv har været én stor kamp, der aldrig slutter. Jeg tørster så meget efter stabilitet og faste rammer. Jeg har altid drømt om normale forældre, at jeg selv var normal, passede ind, og at folk kunne lide mig.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden