»Da jeg første gang rejste til Oman, vidste jeg ikke særlig meget om landet. Jeg havde hørt om kysten og havet og wadierne, de her vandløb, der løber mellem klipperne ude i ørkenen, hvor der indimellem er frodige områder. Oman er meget smukt, afdæmpet på en særlig arabisk måde og ikke så voldsomt dyrt at besøge. Jeg blev forelsket i landet, mens jeg var der. Jeg har også mødt et meget rart folkefærd«.
»Jeg spiste på et tidspunkt på en restaurant aftenen før Omans nationaldag. Vi var to personer ved et ret stort bord, da en større gruppe mænd i traditionelle dragter kom ind. Jeg tilbød, at de kunne få vores bord, hvor der var plads til dem, og så tog vi et mindre bord, men det ville de ikke tage imod. Da jeg senere ville betale, viste det sig, at de allerede havde betalt for os. Det var jo en vild gestus, der indkapslede en oplevelse af stor venlighed«.
