Landskabet er ganske fladt herude på landet i Castilla y León-regionen, godt 200 kilometer nordvest for Madrid. Faktisk bliver det flade land kun afbrudt af en vold, hvor højhastighedstoget fra hovedstaden af og til passerer. Ved siden af jernbanen ligger en stubmark – havren er høstet for nylig. Rejsedekaration Vallolidad
Umiddelbart synes der ikke at være meget at komme efter her, i hvert fald ikke, hvis man er et menneske. Hvis man derimod er pakket godt ind i uld, er der masser af lækkerier. En stor flok på et par hundrede får er da også godt i gang med at æde resterne efter høsten, når de da ikke bliver gennet rundt af den energiske hyrdehund, der med logrende hale og masser af hyrdeinstinkt løber rundt mellem dem.




























