Store dele af Italiens østkyst er flad som en pandekage, men man skal ikke ret langt ind i landet, før landskabet rejser sig som et let bølgende hav. Selv i sommerens hede er bjergene frodigt grønne. Hist og her bryder den rå klippe igennem, og som juveler glimter små byer på bjergtoppene.
Og det er med byerne som med retterne her i støvlelandet. Den ene er skønnere end den anden. Og dog er der en, der skulle overgå dem alle. San Leo, opkaldt efter en stenhugger fra Dalmatien, Leone, der ifølge legenden grundlagde byens ældste kirke Pieve Santa Maria Assunta, og hvis relikvier i dag befinder sig i den lidt yngre Cattedrale di San Leo.


























