Lyt til artiklen
Vækkeuret ringer klokken lidt over tre. Om natten. Jeg står op, smører den tungeste madpakke nord for Alperne til min søn, og en halv time senere kører vi mod Grenen. Solens nathue titter akkurat frem over horisontlinjen; lyset fortrænger hurtigt forårsnattens vage mørke.
Vi parkerer og går ud til en af de yderste klitrækker, hvor en sandbakke tårner op over naboerne, og den tidlige morgens første ’birdere’ har allerede taget opstilling. Det er derfor, vi er her.
