Trofaste læsere af de Bech’ske fortællinger, som også publiceres i denne sektion med ujævne mellemrum, kan måske erindre, at jeg er til masserejser. Ikke just klassiske charterrejser, selv om de dog også kan forekomme, men mere de selvarrangerede folkevandringer, der samler den ganske familie, naboer, venner og bekendte samt deres venner og kusiner og søskende.
Tidligere har jeg berettet om kolossale familieferier hist og pist i vort smukke sommerland, hvor både nære og lidt mere fjerne medlemmer af klanen har taget del og holdt hinanden opdateret på de seneste glæder og sorger. Der er blevet grinet og grædt i sol og regn, også i stearinlysets skær, og der er blevet spist og drukket, sunget og skrålet og badet og vandret – og set Tour de France på storskærm.
