Usbekistan er mest kendt for sine silkevejsbyer, og kun få besøgende bevæger sig længere vestpå. Her får man et nyt perspektiv på landet – og på klimaforandringernes konsekvenser.
Hvordan ser en af verdens største menneskeskabte miljøkatastrofer egentlig ud? Den er fuldstændig tom.
Jeg står på den gamle søbred i byen Moynaq i det vestlige Usbekistan. Foran mig går stien stejlt ned til det, der før var Aralsøens bund. I dag er vandet væk, og i stedet brænder solen ned over Aralkum-ørkenen.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
