Min dårlige samvittighed over at have foreslået denne tur ud i de vilde usbekiske bjerge plager mig, jo tættere vi kommer på de spidse bjergtoppe. Næsten hele gruppen har sagt ja til at ændre i rejseprogrammet og tage med uden rigtig at have nogen detaljer om hverken ruten eller indholdet på turen. Tænk, hvis minibussen ikke kan klare de smalle grusveje? Køretøjet ser dog ret nyt ud, men vi ved ikke, hvilke veje der venter os forude.
Vi er kørt fra hovedstaden Tasjkent. Guiden Oybek fortæller, at det tager cirka fire timer at nå til Urunghach-søen i bjergene i den nordøstlige del af landet – ikke langt fra den kasakhiske grænse. Han lover dog et par pauser undervejs. Der er god stemning i minibussen, hvor vi sidder 11 personer, mens Tasjkents moderne bygninger afløses af de gamle sovjetiske, jo længere vi kommer ud af byen.
