Efter mere end ti års armlægning mellem regeringerne i EU-landene og Europa-Parlamentet blev parterne mandag enige om, at passagerer, hvis fly er mere end tre timer forsinket på korte rejser, stadig kan få 1.875 kroner i kompensation.
»Helt overordnet er vi godt tilfredse med, at vi har nogle stærke rettigheder for forsinkede flypassagerer. Der har været masser af forslag om forringelser i form af lavere kompensationer og længere frister, før der skal udbetales kompensation«, siger direktør Winni Grosbøll fra Forbrugerrådet Tænk.




























