Denne lille ferieby med de fine farverige træhuse breder sig ud over to øer i et område, hvor det er oplagt at tage på ferie med øhop på programmet. Mange kommer da også sejlende hertil, for her er en stor lystbådehavn, og hver sommer danner byen og vandet omkring rammen om et stort sejlsportsstævne, der tiltrækker tusindvis af sejlere og besøgende. På øen, der bærer byens navn, må der ikke køre biler, men en lille færge klarer hurtigt den korte overfart. Højt på øen ligger fæstningen, hvor man kan overnatte med eget bad og toilet. Formentlig nogle lidt andre forhold, end soldaterne i sin tid blev budt. Nogle af soldaterne og en kendt søhelt indtog engang fæstningen, og i dag bruger man stadig et udtryk, som relaterer sig til denne belejring, også selv om historien måske ikke er helt sand. Billedserie Marstrand
Indsend dit svar og deltag i konkurrencen om en ’Turen går til ...’-rejsebog.
Kender du byen?: Byen med de fine farverige træhuse breder sig over et område, hvor det er oplagt at tage på øhop
Lyt til artiklen