Kikkerten er klar, og vejrudsigten bliver tjekket igen og igen. Venter der klart vejr, eller er der tegn på regn?
62-årige Jens fra Birkerød håber, at udsigten til skyfri himmel holder, når han i den kommende uge rejser til Spanien. Ikke fordi han skal ligge og stege på en solseng, men fordi han skal opleve sin femte solformørkelse – eller den totale solformørkelse, som han påpeger, at det hedder, når Solen, Månen og Jorden står på en perfekt linje, og det bliver mørkt.