Den flamske barokmaler Peter Paul Rubens er en af de vigtigste malere i europæisk kunsthistorie. Den produktive kunstner og forretningsmand har sat stort præg på Antwerpen, hvor han boede og arbejdede det meste af sit liv. I år er det 450 år siden, kunstneren blev født og en god anledning til at dykke ned i hans kunst og liv.

Rubens Antwerpen: Her kan du gå i den berømte kunstners fodspor

Peter Paul Rubens skabte tusindvis af kunstværker. Nogle af de vigtigste kan opleves i hans fødeby. Foto: Milo-Profi
Peter Paul Rubens skabte tusindvis af kunstværker. Nogle af de vigtigste kan opleves i hans fødeby. Foto: Milo-Profi

Kunstnerens hjem og atelier

Peter Paul Rubens (1577-1640) blev født i Siegen i Tyskland, men flyttede til Antwerpen som 12-årig, hvor han blev uddannet kunstmaler. Efter en afstikker til Italien bosatte han sig permanent i et palæ i Antwerpens centrum i 1610. Det italiensk indrettede palæ er i dag tilføjet en moderne bygning og nu museum. Atelieret er under ombygning, men man kan besøge biblioteket, haven og en interessant multimedieoplevelse i kælderen.

Rubens Experience er en fængslende videorejse ind i kunstnerens liv og arbejde, som projekteres på loft og vægge. Her er også interaktive stationer, ligesom du kan beundre et af Rubens’ selvportrætter (ca. 1623-30). Den barokke have er en frodig oplevelse. Her er over 22.000 planter samt springvand og skulpturer. I 2027 samarbejder Rubenshuis med Antwerpen-kunstmuseet KMSKA om udstillingen ’Rubens and the world’, som kan opleves på KMSKA.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her