De kommende uger rejser mange danskere på ferie med fly. Og en del kan meget vel risikere at komme ud for en større eller mindre forsinkelse. Men hvordan er det nu, reglerne er i sådanne tilfælde?
Hvis dit fly er forsinket, kan du have visse rettigheder.
Flyselskabet skal tilbyde dig gratis mad og drikke samt gratis telefonopkald, fax eller e-mail, når du er forsinket:
- To timer eller mere for flyvninger, som er kortere end 1.500 km.
- Tre timer eller mere for flyvninger, der er inden for EU og længere end 1.500 km.
- Fire timer eller mere for flyvninger som er længere end 3.500 km og uden for EU.
Er forsinkelsen på mindst 5 timer, kan du desuden være berettiget til at få dine billetter refunderet.
Du kan desuden have ret til kompensation, hvis din ankomst er forsinket mindst tre timer på flyvninger:
- Kortere end 1.500 km: 250 euro
- Inden for EU og længere end 1.500 km: 400 euro
- Længere end 3.500 km og uden for EU: 600 euro
Kompensationen bortfalder, hvis forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, f.eks. uvejr.
Giver flyselskabet dig ikke fornødenheder eller kompensation, kan du klage.
Klagevejen herunder gælder, hvis du er fløjet fra en dansk lufthavn og er kommet mere end tre timer forsinket frem.