Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giftig. Havhvepsen her er fotograferet ud for Australiens kyst. Goplen er typisk glasklar, og den trækker op til tre meter lange tentakler efter sig. Dens gift anses for at være en af de mest dødbringende i verden.
Foto: KELVIN AITKEN/AP

Giftig. Havhvepsen her er fotograferet ud for Australiens kyst. Goplen er typisk glasklar, og den trækker op til tre meter lange tentakler efter sig. Dens gift anses for at være en af de mest dødbringende i verden.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dræbergople slår badegæst ihjel ved thailandsk strand

En badegæst ved Koh Samui har mistet livet efter stik fra en gople. Det er 3. dødsfald på godt et år.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 20-årig tysk kvinde er død, efter hun blev stukket af en giftig gople i havet ved den populære ferie-ø Koh Samui. Thies Saskia var ude og svømme en aftentur ved Lamai Beach, da hun blev stukket. Kvindens veninde blev også stukket, men overlevede.

Det er det andet dødsfald på to måneder i Thailand og det tredje på 14 måneder, skriver avisen Bangkok Post. I august måned døde en 31-årig thailandsk kvinde, da hun blev stukket under en svømmetur ud for kysten på naboøen Koh Phangan under en af de kendte fuldmånefester. I august sidste år døde en fem-årig fransk dreng, efter han var blevet stukket af en giftig gople.

De lammer byttet med giften. For goplen er et bløddyr, så spræller fisken i maven på den, vil den rive goplens mave i stykker.

Der findes cirka 50 arter af den såkaldte havhveps, forklarer Anders Garm. Han er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet og forsker i havhvepses neurobiologi.

»Ud af de 50 arter er fire ud af fem ikke særligt giftige, men en god håndfuld af arterne kan være dødbringende«, forklarer forskeren.

Han fortæller, at 50 procent af de voksne mennesker, der brændes af flere tentaktler på en af de giftige havhvepse, vil dø indenfor to minutter.

Ved meget lidt om den giftige gople

Blandt de mest giftige havhvepse er Chironex fleckeri, og det er med al sandsynlighed en nær slægtning til den, den tyske kvinde kom for tæt på. Dens gift angriber hjertet og nervesystemet og er så stærk, at den anses for at være et af de mest dødbringende dyr i verden.

Man ved ikke helt hvorfor, der af og til dukker havhvepse op ved eksempelvis Thailands kyster. Faktisk ved man meget lidt om goplerne. De er nemlig svære at studere, forklarer forskeren.

»Vi har en enkel art, vi kan holde i hele dens livscyklus her på vores laboratorium. De andre arter er generelt ikke glade for at være i akvarier, så de dør hurtigt«, siger Anders Garm.

Han tilføjer, at goplerne desuden deler vandene hos forskerne: dem der synes, de er spændende, fordi de er giftige, og andre, der ikke vil forske i dem og have dem i deres laboratorium, netop fordi de er så giftige.

River maven i stykker

Men hvad ved forskerne om den giftige havhveps?

Ifølge Anders Garm tyder meget på, at de er glade for mangrove-områder, hvor de både finder mad og yngler. De er rovdyr og lever af rejer og små fisk, og deres gift er ikke en forsvarsmekanisme.

»De lammer byttet med giften. For goplen er et meget blødt dyr, så spræller fisken i maven på den, vil den rive goplens mave i stykker«, forklarer Anders Garm.

Han har set en fisk blive brændt af en giftig goples tentakler. Den slog to slag med halen, og så var den stille.

Strejfere kommer ind til kysten

Man ved ikke helt, hvorfor de kommer ud af mangrove-områderne, men en mulig forklaring er, at de bliver skyllet til havs og derefter kommer ind til strandene, hvor folk bader. I Thailand advares der om, at de kan findes ved kysterne under regntid, der løber mellem juni til oktober.

Når goplen kommer ud på åbent hav, driver den ikke bare rundt, men har med den danske forskers formulering en »aktiv adfærd« og søger formentlig mod kysterne, fordi det her er nemmere at få fat på sit bytte end på åbent hav.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der hvor de er i deres rigtige habitat, er der mange af dem. Det er relativt få uheld ved for eksempel Thailand, vi har set, og det tyder på nogle omstrejfende eksemplarer, der er kommet væk fra den egentlige gruppe og kommet et unaturligt sted hen«, vurderer Anders Garm.

Dermed stiller han spørgsmålstegn til, hvad andre udenlandske forskere har påpeget - at de farlige havhvepse ses oftere end tidligere år ved Thailands, Filippinernes og Indonesiens kyster.

»Der er til gengæld flere, der kommer i kontakt med havhvepse. Jeg tror, det skyldes, at flere rejser til uudforskede steder«.

Efter tirsdagens episode diskuterer myndighederne, hvad der kan gøres for at undgå, at flere blive stukket af de giftige gopler. Marineeksperter har opfordret til, at der sættes net op i vandet ud for de strande, hvor folk er blevet stukket af goplerne samt advarselsskilte.

»Australien bruger også net, men man skal være opmærksom på, at små arter kan komme igennem net. Så det løser ikke helt problemerne«, siger Anders Garm.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Anne Louise Leth eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden