Floden slynger sig dovent under de hældende piletræer og under Jože Pleèniks iøjnefaldende broer fra 1920’erne. Den stærke kaffe serveres med schwung og håndelag. Sloveniens hovedstad Ljubljana ligger tydeligvis både geografisk og mentalt midt mellem østrigsk service og italiensk kaffe. Efter i århundreder at være hevet frem og tilbage mellem nabolandene har Slovenien siden 1991 langsomt fundet sig selv. Og det har det gjort godt: Når det gjaldt finansiel fremgang, var det lille land længe duksen i klassen. Selv om der i skrivende stund er dukket skyer op i horisonten, er optimismen stadig mærkbar i Ljubljanas smukke historiske centrum.
Her troner de nyeste Bugaboo-barnevogne på udendørscafeerne, hvor studerende i pauserne mellem to moduler Business English nupper en bid brød. Ljubljana er nemlig ikke bare en smuk kulisse af barokke adelspalæer og modig jugendstil, som så mange steder i det sydtyske sprogområde: Universitetets fakulteter er primært i centrum, så gaderne er fyldt med studerende, der bruger byen. Det har også betydning for udvalget af spisesteder og forretninger, hvor der er noget for enhver pengepung og altid et stort lokalt publikum.
