Den grå beton langs marinanen er forvandlet til et festorgie af farver.
På afstand ligner det en maritim udgave af Berlinmuren, men da vi kommer tættere på, ser vi tydeligt, at det ikke er tilfældige graffitimotiver, der pryder havnen, men organiserede, rektangulære malerier.
Ny undersøgelse: Danskerne rejser på trods af krisenSom en kæde af mosaikker forgrener de sig på molerne rundt om havnebassinerne og tilfører varme og glæde her, hvor det blå hav og den hvide farve fra de mange sejl og skrog ellers dominerer.
Sejlerbyen Horta
De spraglede motiver består af alt fra landeflag til sirlige tegninger af drager, blæksprutter, sejlskibe og meget andet. Andre steder er der blot skrevet hilsner med navne på farverige baggrunde.
Mens en amerikansk kvinde med New York-accent forsøger at ringe hjem og fortælle, at hun er kommet godt frem, nærstuderer en hollandsk far og hans to sønner flere af motiverne.
Et stykke derfra, på marianens café, har et fransk ægtepar slået sig ned med skummende fadøl og direkte kig til alle molemalerierne.
Ekspertens tips: Sådan finder du Mallorcas hemmelighederSådan er livet i Horta på den azoriske ø Faial.
Helt siden byens spæde grundlæggelse i 1467 har den været samlingspunkt for alverdens nationaliteter, de fleste af dem søens folk. Først var det hollandske og portugisiske sømænd på farefulde missioner på det ukendte og truende Atlanterhav.
Opdag Middelhavets hemmelige paradis-øerSiden kom handelsskibe fra kolonierne med lasten fuld af skatte – med hurtige og blodtørstige pirater i hælene.
I 1800-tallet satte først amerikanske hvalfangere sit markante præg på byen, og dernæst kom ingeniører og arbejdere til fra blandt andet Storbritannien for at etablere det mægtige telegrafkabel tværs over Atlanten netop her. Byen summede af liv på den tid og havde omtrent dobbelt så mange indbyggere som i dag, hvor kun knap 15.000 sjæle er faste beboere.
Kresten, Jørgen, Kirsten og Jens
Horta ligger strategisk som den sidste europæiske udpost – eller det første stykke land, om man vil.
Her er cirka 1.600 kilometer til Portugals fastland og godt 3.000 til Newfoundland. Det udnyttede amerikanske Albert C. Read i 1919, da han foretog den første transatlantiske flyvning fra netop Newfoundland. Han landede i havnen i Horta under stor bevågenhed og føjede dermed et nyt kapitel til byens historie.
Eksklusive Mauritius er nu lige så billig som ThailandI nyere tid er Horta blandt andet blevet gæstet af amerikanske og britiske soldater under verdenskrigene og de seneste 40-50 år har byen været trafikknudepunkt for lystsejlads mellem Europa, Amerika og Afrika. Det er i den forbindelse, at traditionen med at male en hilsen på havnen er blevet til, men den helt præcise historie er gået mere eller mindre i glemmebogen.
Rygtet vil vide, at en sejler havde oplevet meget dårlig vind og været tæt på et forlis. I overtroens simple navn malede han derfor et motiv på havnen – en farvelhilsen til Horta, som havde sikret ham og hans besætning ly for det stormfulde vejr.
Resten af sejladsen gik fantastisk, og anekdoten om sejlerens held bredte sig. Flere sejlere malede lignende motiver, og i dag stævner ingen lystsejlere ud fra Hortas marina uden at efterlade sig et farverigt farvel, gerne med både besætningens navne, årstal og destination.
Blandt motiver fra Brasilien, Frankrig, Tyrkiet og USA ser vi hilsner fra den danske båd ’Frigg’ og også fra Kresten, Jørgen, Kirsten og Jens, som har sejlet »around the world 2009-12«.
Her er desuden en lang række norske, svenske og et par islandske flag, der alle bevidner, at sejlere fra Norden udgør en pæn procentdel af gæsterne i Hortas marina.
Den berømte knejpe
Ikke kun havnen, men også Hortas huse stråler i glade pastelfarver. Navnlig i gaderne tæt på havnen er der et leben med butikker, cafeer og barer.
En af dem er blevet kendt i hele verden: Café Sport – eller Peter’s Café Sport som den kaldes.
Det skyldes en noget forvirrende anekdote om en britisk gæst, der syntes, at ejerens søn José lignede hans egen søn Peter.
Til sidst blev drengen ikke kaldt andet end Peter, og da han i årene efter Anden verdenskrig overtog beværtningen fra sin far, begyndte man, at kalde stedet for Peter’s Café eller blot Peter’s.
Læserne: Her finder du verdens bedste markederBeværtningen åbnede i 1918. Det var på den tid, hvor arbejdere på telegrafkablet og ramsaltede søulke flokkedes i Horta. Navnet skyldtes grundlæggeren Henrique Azevedos passion for blandt andet cricket og fodbold.
Her serverede man både kaffe og øl – og briterne tog også deres elskede gin & tonic med. Det er i dag stedets signaturdrik og er efter sigende blandt de bedste gin & tonics i verden.
Den gamle havneknejpe er blevet en millionforretning med salg af diverse merchandise. I Azorernes næststørste by Angra do Heroísmo på naboøen Terceira har man åbnet en flagship store på byens centrale torv.
Her sælges blandt andet t-shirts, krus, kasketter – og glas til gin & tonic. Cafeens logo, en kaskelothval i silhuet, dukker også op mange andre steder på øerne. I dag findes der sågar en filial af cafeen i Lissabon.
Alle nationaliteter
Da vi forlader marinaen og går op mod Peter’s Café, kan vi allerede på lang afstand se klumpen af mennesker uden for cafeen. Her står både en gruppe ældre sejlere med drinks i hånden og en flok unge mænd med store fadøl og hjemmerullede smøger. Inde i cafeen er der fyldt op med spisende gæster i alle aldre. Vi hører både amerikansk, tysk, fransk, portugisisk og nederlandsk.
Der er travlhed ved fadølshanerne, og ude fra køkkenet siver der en duft af fisk og stegte bøffer.
Væggene er beklædt med mørkt træ, og overalt i baren er der genstande med relation til livet på havet. Som den maritime forpost til Europa Horta er, opstod på et tidspunkt også behovet for en interimistisk valutacentral og et posthus.
Fra vulkaner til risterrasser: Her er UNESCOs 19 nye verdensvidundereDet hele blev samlet under ét tag i Peter’s Café Sport, og den i dag kan man i et hjørne af den populære café veksle mellem dollars, kroner, euro, pund og andre relevante valutaer i det, der må være en af Europas mindste bankfilialer.
I baren stråler en solbrændt og temmelig øl-tørstig franskmand. »Vi forlod Martinique i Caribien for tre uger siden«, fortæller han. »Vi har ikke set land siden – altså før i dag«. Han ryster på hovedet, men lyser så op. »Det her er bare fantastisk« udbryder han og hæver sit ølkrus.
Godt nyt til solhungrende danskere: Charterrejserne er i snit en fjerdedel billigere i årDen franske sejler og hans begejstring for igen at være på land giver et meget godt billede på, hvilken betydning Horta har haft og stadig har for sejlerfolket: Det er den sikre havn midt ude i Atlanten.
Det er stedet, hvor havets evige og trivielle blå nuancer er afløst af alle verdens farver – og folkeslag.
Turengårtil.dk var inviteret til Azorerne af flyselskabet TAP Portugal
fortsæt med at læse




























