Som rejseskribent har jeg boet på et utal af hoteller verden over. Det er en del af jobbet at tjekke ind og ud. Tage elevatoren op og ned. Trave ned ad de dunkle tæppebeklædte gange til roen bag den tunge dør. At bebo værelser, der på deres egen ensomme facon ofte er løsrevet fra virkeligheden og verden udenfor.
Små anonyme ambassader. Nogle gange et sted for ro, diskretion og luksus. Andre gange slidte kapsler med træk, larm og udsigt til en horribel morgenmadsbuffet.


























