Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En lavine er væltet ned over et off-piste område på skisportsstedet St. Anton i Østrig (arkivfoto).
Foto: Thomas Borberg

En lavine er væltet ned over et off-piste område på skisportsstedet St. Anton i Østrig (arkivfoto).

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu er sneen faldet i Alperne: Professionelle advarer om laviner

Sæsonen har været sne-fattig, men nu har flere skisports-steder fået en meter sne på kort tid.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der findes næppe noget mere vidunderligt for sne-folket end store mængder sne. Og det fik de endelig tidligere i denne uge, hvor der nogle steder i Alperne faldt over en meter sne. De hvide fnug kom efter en meget sne-fattig start på sæsonen, hvor mange destinationer har måttet ty til snekanoner.

Den nordøstlige del af Østrig og Schweiz har fået mest sne, flere steder over en meter. Skiløbere i den østrigske region Tyrol, bl.a. på skisportsstedet Ischgl, kunne onsdag ifølge weathertoski.co.uk glæde sig over cirka 60 centimeters snefald, mens yderligere faldt torsdag. Men glæden oven sneen blandes med panderynker blandt professionelle, der frygter farlige laviner.

»Sneen er let og porøs, og når man begynder at køre, er der ekstrem stor risiko for pulversneslaviner«, lyder det fra Kenneth Bøggild, administrationschef i Danmarks Skiforbund. Han forklarer, at normalt falder den første sne rundt om på skisportsstederne i Alperne i november måned. Sneen får tid til at lægge sig, og frosten holder på den til det næste større snefald, typisk i midten af december. Så kommer der typisk en ordentlig dyne igen i januar. Og det er sådan, det skal være, fordi:

»Den sne, der er faldet i november, har normalt stadig en åben is-struktur, og når næste lag sne kommer, bindes de to lag sammen. Når gæsterne så begynder at køre i det, er der en bund, som er forankret, og som ikke ligger løst. Men nu hvor sneen er faldet, og der ikke ligger noget i forvejen, er der intet, der holder fast i den«.

Og når en skiløber så bevæger sig ud i den nyfaldne sne, skal der ikke meget til for at udløse en lavine. Bliver man fanget i den, risikerer man at blive kvalt i den sammenpressede sne. Andre forhold som vind eller stigende temperaturer med smeltende sne til følge kan også spille ind på sneskred.

Maner til besindighed

Lumske sneforhold i Alperne skaber overskrifter hvert år. Ifølge den franske avis The Local registreres der hvert år mellem 500 og 1.500 laviner alene i Frankrig.

I slutningen af sidste års skisæson viste en optælling, at 67 personer var blevet dræbt.

Anders Højlund maner til besindighed, hvis man er utålmodig efter at stå off piste. Han har stået på ski i 35 år, bor i år i Tignes og er landechef for Frankrig hos Danski, der i denne sæson sender cirka 70.000 danskere på skiferie.

»Rigtig mange har ventet på sneen og på at komme off piste. Men man skal virkelig tage det alvorligt. Jeg ville aldrig turde bevæge mig uden for pisterne uden en bjergfører. En lavine kan udløses med blot en 15 graders hælding på bjerget. Der er mange faktorer, man skal være klar over«.

Kenneth Bøggild er selv engang havnet i en mindre lavine. Kun benene blev dækket af sne, men alligevel mærkede han naturkræfterne.

»Bagefter kunne jeg ikke selv få mine ben op af sneen, så tungt var snelaget. Bliver man dækket bare af en halv meter sne, kan man ofte ikke selv komme op. Laviner kan rive en halv meter tykke træer op af jorden«, siger Kenneth Bøggild om naturens kræfter.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden