Muligheden for at sikre sig en billig storbyferie i påsken er forpasset. Flybilletter til populære storbyer som London, Paris og Berlin, der normalt kan fås for 700-800 kroner, er nu oppe i 2.000-3.000 kroner i påskedagene.
Men hvis man partout vil ud at rejse i påskedagene, kan det være bedre at kigge efter en uges pakkerejse, hvor både flybillet og hotelophold er med i prisen. Sådan en rejse til det sydlige Europa kan fås for 3.500-5.000 kroner – altså det samme som de dyreste flybilletter til storbyer i Europa.



























