Det kom til at koste Simon Thomsen 3.800 kroner, at han i oktober 2015 kørte til og fra sin ferielejlighed i Lucca i Italien. Han kom nemlig til at overtræde byens regler om miljøzoner, selv om han egentlig troede, at han havde sikret sig den nødvendige tilladelse til at køre ind i byen og ud igen.
Det særlige ved de italienske miljøzoner er, at en turist ikke selv kan søge om tilladelse til at køre ind i en af de byer, der er omfattet af en sådan zone. Det skal man have f.eks. sit hotel til at gøre. Det havde Simon Thomsen også bedt hotellet om, men hotellet har tilsyneladende ikke sendt anmodningen videre til rette myndighed, og så klappede fælden for Simon Thomsen.


























