Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tromsø er omgivet af  smukke, sneklædte fjelde.
Foto: Mathias Gram

Tromsø er omgivet af smukke, sneklædte fjelde.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Oplev ishavskysten, når solen aldrig går ned

Polarsommerens uafbrudte dagslys giver mulighed for at gå på opdagelse langs den nordnorske ishavskyst til langt ud på natten. Her er fem oplevelser, hvis ferien går til området nær Tromsø.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

421 meter over Tromsø får man alt med – hvis man tør

Toppen af Storsteinen er et ideelt sted at se midnatssolen, der når sit laveste punkt på den anden side af Tromsø.
Foto: Mathias Gram

Toppen af Storsteinen er et ideelt sted at se midnatssolen, der når sit laveste punkt på den anden side af Tromsø.

Vinden river i døren, da vi træder ud på den lange træterrasse. Det yderste rækværk er lavet af glas, og gennem det ser vi de sneklædte fjelde i horisonten. Det suger i maven, da vi nærmer os rækværket.

Glasset afslører lidt efter lidt, at terrassen svæver frit et godt stykke ud fra bjergvæggen. I 421 meters højde. Direkte under os ligger Tromsø, Nordnorges største by.

Kort forinden har en kabelbane på 4 minutter trukket os op til udsigtspunktet Storsteinen.

Tromsø ligger på en ø midt i Grøtsundet, og fra bjergtoppen kan man se hele øen fra det sydligste til det nordligste punkt uden at dreje hovedet.

Vi læner os frem og griber efter rækværket. Det er lavet skråt, så man kan læne sig op ad glasset. Men det hælder lige akkurat så meget, at man skal være særlig hårdkogt for ikke at mærke et lille forskrækket skælv i kroppen, før glasset griber én. Og endnu værre bliver det, når man slipper sit tag i rækværket og trækker kameraet frem.

Fra den store træterrasse fortsætter vi ud på en vandresti, der ligger så tæt på kanten på højre side, at vi kan kigge direkte ned i afgrunden. Vandrestien forgrener sig, og mens én drejer ud på en faretruende klippeafsats, fører en anden ind mod midten af bjergtoppen. Selv om det virker usandsynligt, når man står ved kanten, er det muligt at gå ned ad Storsteinen.

I sommerperioden kører kabelbanen den sidste tur kl. 01.00, og udsigtspunktet er perfekt placeret i forhold til midnatssolen, der når sit laveste punkt på den anden side af Tromsø.

Kabelbanen kører hver halve time.

Voksne t/r: 170 NOK (ca. 135 kr.), børn: 60 NOK (ca. 48 kr.).

Gennem smalle farvande på verdens smukkeste sørejse

'Nordkapp' sejler langs den norske kyst. Flotteste udsigt har man fra agterdækket.
Foto: Mathias Gram

'Nordkapp' sejler langs den norske kyst. Flotteste udsigt har man fra agterdækket.

Drønet fra skibets horn giver ekko mellem husfacaderne og når helt ind i hotellobbyen. I alt tre gange gennemtrænger hornet alt i den lille by Finnsnes, så ingen er i tvivl om, at det er på tide at sætte kursen mod havnen. Her venter ’Nordkapp’, en af Hurtigruten-færgerne, der på 12 dage tilbagelægger de over 2.500 sømil frem og tilbage fra Bergen i syd til Kirkenes i nord.

Færge er dog et fattigt ord i denne sammenhæng. Da vi går om bord på det 123 meter lange skib, bliver billetterne tjekket i en moderne hotelreception, og vi bevæger os herefter op på et åbent agterdæk, der afslører skibets helt store trækplaster: udsigten.

Fra liggestolen har vi det fulde panorama fra det sneklædte fjeld, der tårner sig op på bagbord side, til den lille havn på styrbord side, som skibet sejler så nær, at vi kan holde øje med aktiviteten på kajen.

Smalle farvande som dette er en af grundene til, at ruten bliver kaldt ’verdens smukkeste sejlrute’.

Min sidemakker spænder kæbemusklerne et kort øjeblik og synker. Så er det min tur. Den hvide iskugle ligner mest af alt en almindelig konservativ vaniljeis, men skinnet bedrager. Den er nemlig lavet af en af de helt store norske specialiteter: tørfisk. Smagen er salt og lidt sur, men overraskende forfriskende. På mange måder sætter isen smag på situationen. På det skummende hav, de rå klippeskær og det driverliv, vi forsøger at føre her på agterdækket, mens den kolde havluft langsomt finder vej ind under både termobukser og uldtrøjer.

Turen fra Finnsnes til Tromsø tager cirka 2 en halv time. Rigelig tid til at få en iskugle mere. For eksempel den brune variant, der er lavet på endnu en af nordmændenes specialiteter: brunost. Man kan tage Hurtigruten fra én havn til den næste. Afgang en gang dagligt.

Turen Finnsnes-Tromsø koster 256 NOK (222 danske kr.)  og kan købes her.

Midnatssolen er en perfekt undskyldning for at tage på bjergbestigning om natten

En stille aftengåtur kan hurtigt udvikle sig til regulær bjergbestigning i Nordnorge, men til gengæld kan man så puste ud med fantastisk udsigt.
Foto: Mathias Gram

En stille aftengåtur kan hurtigt udvikle sig til regulær bjergbestigning i Nordnorge, men til gengæld kan man så puste ud med fantastisk udsigt.

Vinden tager fat i rebet. Et kort øjeblik mister vi balancen og må gribe ud efter planter og sten på den stejle bjergside. En af stolperne, der holder rebet fast, har revet sig løs og tvinger os til at fortsætte klatreturen på gammeldags maner: fra afsats til afsats. Det virker dog ikke til at røre den norske guide i front.

»Den er ikke så slem, den her. Vi besteg tit bjergene omkring min hjemby, da jeg var dreng, og det bliver nok liggende i én«, siger Andreas Solhaug uden antydning af forpustelse.

Vi er på vej op ad Hillesøytoppen, et lille bjerg på den norske ø af samme navn, cirka 350 kilometer nord for polarcirklen. Klokken er halv et om natten. Alligevel rammer strålerne fra den lavthængende sol toppen af Håja-bjerget i horisonten. Langt under os, mellem Håja og Hillesøy, ligger det koboltblå hav, der smyger sig rundt om flere små, grønne øer.

Bjergtoppen er badet i et varmt, rødligt lys. Her er ingen vind, ingen måger og ingen, der siger noget. Kun stilhed.

Vi sætter os ned. På vores venstre side stråler midnatssolen over det rolige ishav, og på vores højre har vi udsigt til den lille fiskerbygd Sommarøy med markante, sneklædte fjelde som bagtæppe. Det er ikke mere end 3-4 grader her på toppen, men vi må alligevel lyne lidt op i det yderste lag tøj efter klatreturen.

Ud af det blå kommer pludselig to norske mænd. De hilser pænt og fortæller, at de er kommet op ad en lille vandresti på den anden side af bjerget. Mændene betragter udsigten lidt og går så videre.

»Det virkede på dem, som om det var det mest almindelige i verden at gå på bjergbestigning midt om natten, selv om vi er langt ude i ingenting«, noterer Andreas Solhaug og griner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hillesøy ligger ca. 60 km fra Tromsø lufthavn. Overnat evt. på Sommarøy Arctic Hotel Tromsø.

Den vildtvoksende norske natur lokker en til at fare vild med vilje

Man skal ikke gå langt væk fra vejen på Senja før man får fornemmelsen af at være meget langt væk fra civilisationen.
Foto: Mathias Gram

Man skal ikke gå langt væk fra vejen på Senja før man får fornemmelsen af at være meget langt væk fra civilisationen.

Hvis man står på hænder ved søbredden, vil udsigten være den samme. For søens vand er så roligt, at fjeldet i baggrunden spejles helt perfekt.

Først da en svane flyver fra fjeldets top til et træ i dalen, står det klart, at man kigger på den reflekterede udgave af virkeligheden.

Vi er netop nået frem til en bjergsø, der ligger skjult mellem skov og fjelde lidt uden for Mefjordvær på øen Senja. Buske og træer omkring søen har fået lov at gro vildt, og området virker generelt helt uberørt af menneskehånd. På nær én ting. Det tager lidt tid at få øje på, men på den anden side af vandet er der opsat et lille shelter med et ildsted.

»Skal vi ikke bare give os god tid – måske blive her lidt?«, spørger fotografen Wes Glasmacher, der er sakket lidt bagud fra resten af gruppen.

Jo, alt andet ville være uhøfligt, når nu naturen har iklædt sig sin fineste sommerkjole.

Vi sætter os begge på en stor sten, der er dækket af mos så tykt, at det føles som at sætte sig på en blød seng. Et sted i det fjerne bruser vandet fra en å, og den lavthængende sol dukker frem fra en sky og laver lyse striber på fjeldryggen foran os.

Vi får øje på en ny sti og beslutter at prøve den af. Den tager os gennem en skov af krogede, bare birketræer og store graner.

Et vådt plask bryder stilheden. Mosset skjuler det godt, men stien er flere steder temmelig sumpet. Her handler det om at udpege et lovende stykke mos og forsøge at hoppe derover. Og undervejs krydse fingre for, at man valgte rigtigt. Plask! Uheldigt – og koldt for tæerne, da den smeltede sne finder vej ind i støvlen. Men langsomt når vi ud af skoven igen.

En halv kilometer væk ligger Mefjordvær badet i midnatssolens varme lys. Synet er lige dele smukt og overraskende for vores lille gruppe af naturturister. Her gik vi og troede, at vi var på vildspor med vilje, mens stien blot førte os i en nydeligt anlagt bue rundt om bygden.

Hotel Mefjord Brygge tilbyder guidede vandreture.

Norsk folkemusik i Ishavskatedralen

I Ishavskatedralen i Tromsø markeres midnatssolen i hver aften med skiftende koncerter.
Foto: Mathias Gram

I Ishavskatedralen i Tromsø markeres midnatssolen i hver aften med skiftende koncerter.

De fremmødtes småsnakken forstummer, da pianisten slår tonen an. En stund hører vi kun klaveret, inden kirken fyldes af de lyse toner fra en sopran. Alle vender sig og kigger op.

Klokken er lidt over 23 i Tromsøs Ishavskatedral. I den karakteristiske kirke, der er formet som et isbjerg, markeres midnatssolen hver aften fra 1. juni til 15. august med en koncert. Musikken varierer fra norske folkesange over klassisk musik til nyere viser. Her er ingen introduktion, ingen snak mellem numrene, bare en halv times musik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På pulpituret højt over os har sangeren stillet sig op. Hun lader gradvis stemmen stige i styrke, inden hun med sine lungers fulde kraft lukker verset i den norske forårssang ’Våren’. Hårene har for længst rejst sig på armene, da tonerne af linjen ’Enno eg høyrde at Vaarfuglen song mot Sol og mot Sumar’ omslutter os.

Musikken tager os med ud til fjeldene, hvor sneen langsomt smelter, og til skovene, hvor de bare birketræer igen har fået grønne knopper. Den storslåede nordnorske natur får hurtigt én til at føle sig meget lille, og her, midt i kirken, bliver man pludselig ramt af samme fornemmelse. Den kraftfulde, brusende sang akkompagnerer den omkringliggende natur  godt.

Sopranen forstummer, og orglet tager over med en lys, hurtigt spillet toccata. Imens bevæger sangeren sig ned ad kirkegulvet mod alteret, hvorfra hun skal synge næste sang.

Den hurtigste vej til Ishavskatedralen er via Tromsøbroen, som man kan gå over. En koncertbillet koster 170 NOK (ca. 135 danske kr.).

Politiken var inviteret af Innovation Norway.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden