Jeg har aldrig set nogen se så tilfreds ud med tilværelsen, som den gråhårede amerikaner Michael gør netop nu. Mundvigene er krøllet op i et underfundigt smil, og hans øjne hviler på et punkt ude i horisonten. Den lille gummibåd rokker, da vi bevæger os hen over de blide bølger, mens en skildpadde trækker luft ind og laver ringe i vandet, som solnedgangen har farvet rosa.
Michael har stadig røde mærker omkring øjnene, hvor snorkelmasken har siddet.
»Jeg har aldrig oplevet noget så ...«, siger Michael uden at gøre sætningen færdig. Vi er lige kommet op fra en 2-timers snorkeltur, hvor en hammerhaj svømmede lige under os, en plettet pilrokke tog en slapper på sandet, og en babysøløve holdte os med selskab. Selv om Michael mangler de sidste ord i sin sætning, forstår jeg, præcis hvad han mener. Jeg er også overvældet af snorkelturens magi.
Vores katamarantur i Galapagos begynder 2 dage tidligere med vingesuset fra en pelikan, da den lander få meter fra os på en lille træbro, hvor vi venter på vores lift ud til båden ’Nemo 1’. »That is sick, dude«, udbryder en dreng med langt hår og skateboard-T-shirt på og kalder entusiastisk på sin fætter. Men den jævnaldrende dreng ænser ham ikke, da han allerede er travlt optaget af at studere en havleguan, som daser i solen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
