Vi havde ikke set det komme, da vi kørte fra den diminutive lufthavn ad støvede jordveje og forbi fattige, vinduesløse boliger bygget af beton, blik eller brædder og barfodede børn, der kiggede undrende efter os. Men da vi drejede om et hjørne, lå den pludselig der, den yndigste koloniale bygning med okkergul facade og mosaikvinduer i alle regnbuens farver.
Det var en behagelig overraskelse, for det var her, vi skulle bo, men vi undrede os også, for hvem har bygget et så gennemført smukt hotel midt i Colombias jungle, der oven i købet har været krigszone i årtier? Receptionisten skulle snart give os forklaringen.



























