På hoteller har de fjernet bundpropper i badekarret, så gæster må nøjes med brusebad. Flere restauranter og cafeer har lukket for vandhanerne og opfordrer til at bruge håndrens efter toiletbesøg. På motorvejenes lystavler appelleres der til bilister om at spare på vandet. I lufthavnens herretoilet er tre ud af fire vandhaner lukket.
I toppen på alle sider i avisen Cape Argus står der 'Hver Dråbe Tæller'. På skilte opfordres folk til at få en 'flushbuddy' eller 'skylleven', så den trængende tisser oven i en andens tis, inden der trækkes ud.




























