»Tag vand med«, siger parkfogeden. »Masser af vand«.
Klokken er ikke engang syv om morgenen, og termometeret har allerede passeret de 34 grader og glider støt opad. Varmen laver bølger over Arizonas ørkenlandskab, og parkfogeden tror muligvis, at jeg er skingrende gal, fordi jeg overhovedet overvejer at tage på en vandretur her midt om sommeren. Men solen gemmer sig fortsat bag den store kolos af en klippe, der rejser sig foran mig som en enorm orangerød kindtand og giver forhåbninger om, at jeg ikke bliver ristet de næste adskillige timer.




























