Hawaii er den første stat i verden, som forbyder solcreme, der indholder to specielle kemikalier. Det sker for at beskytte statens sårbare og truede koralrev.
Den amerikanske stats guvernør, David Ige, har netop underskrevet en lov, der fra 2021 vil forbyde salg og distribution af solcreme, som indeholder oxybenzon og octinoxat, skriver San Francisco Chronicle. Videnskabsfolk mener, at kemikalierne skader koralrev.


























