»Selvfølgelig betaler vi, når vi får besked på det af Trafikstyrelsen. Men det her område sejler, reglerne er uklare, klagerne er ved Gud ikke altid lige solide og for et lille selskab som vores, er det her blevet en kæmpe post på budgettet«.
Jesper Rungholm er direktør og ejer af det lille danske flyselskab DAT. Han er dybt kritisk overfor de EU-regler, der giver flyselskaberne pligt til at kompensere passagererne økonomisk, hvis de oplever længere forsinkelser på deres fly.



























