Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
På Costa Rica kan du opleve den grønne natur fra sin smukkeste side.
Foto: Maria Skjødt

På Costa Rica kan du opleve den grønne natur fra sin smukkeste side.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Leg Tarzan, og kom helt tæt på tågeskovens dyr: Her er fire store naturoplevelser på Costa Rica

Fra mystiske tågeskove til paradisiske strande, hvor dovendyrene daser i trætoppene ved vandkanten. Selv om Costa Ricas 27 nationalparker og hundredvis af beskyttede områder ligger tæt på hinanden, rummer de vidt forskellige oplevelser.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med guide i Costa Ricas mindste nationalpark

Oppe i træerne kan man bl.a. få øje på aber og slanger.
Foto: Maria Skjødt

Oppe i træerne kan man bl.a. få øje på aber og slanger.

»Stoop, stoooop, stoooop. Rør jer ikke«, kommanderer vores naturguide, standser brat midt på stien og begynder at indstille sit store teleskop.

Han retter det direkte mod en gren få meter fra os. Jeg kigger intenst. Bukker mig lidt og stirrer på grenen fra en anden vinkel. Jeg rejse mig op på tåspidserne for at få et bedre udsyn.

»Kan du heller ikke få øje på dyret?«, spørger en ældre brite mig.

Jeg ryster på hovedet og får et opgivende skuldertræk til svar.

»Nu kan I kigge«, siger guiden.

I teleskopet kan jeg se en grøn slange viklet rundt om den gren, som jeg ellers lige har nærstuderet. Den er kun på tykkelse med en finger, og alligevel fik vores guide Antonio øje på den flere meter væk.

Parque Nacional Manuel Antonio er landets mindste nationalpark, men alligevel er den Costa Ricas mest populære, og det er nemt at forstå hvorfor. Her er klimaet tropisk, og dyrelivet intenst. Nogle af dyrene kan man ikke undgå at se eller høre. Som de dødningehovedaber, der svinger sig i grenene, eller bladskærermyrerne, som krydser stien.

Og så er der dem, som vi ikke selv opdager. Edderkopperne på deres guldlignende spind. Æggene, som tilhører en sjælden fuglerace. Dovendyret med sin unge i toppen af et træ ved vandkanten. Heldigvis opdager vores guide det, vi andre ikke ænser. Efter to timer med ham har jeg set flere dyr, end jeg gjorde på egen hånd i løbet af ni timer i parken.

En to timers guidet tur i Parque Nacional Manuel Antonio få kilometer fra byen Quepos koster ca. 120 kr. pr. person. Man kan blive i parken på egen hånd, så længe man har lyst, når turen er slut. Parken er åben kl. 7-16 hver dag, indgang koster ca. 100 kr.

På de hængende broer i tågeskoven

Fra en af adventureparkens hængebroer er der fint udsyn over området.
Foto: Maria Skjødt

Fra en af adventureparkens hængebroer er der fint udsyn over området.

Den lille orkidé strækker sin hals med de sarte lilla blade mod sollyset, der falder gennem træets store grene. Jeg står på en hængebro ved siden af en gammel stamme og beundrer den lille blomst, der vokser ud fra barken 20 meter over jorden. Under mig danner trækronerne et grønt tæppe, mens solens stråler bader skoven i et mildt lys.

Broerne er en del af en adventurepark, der hedder Selvatura, som ligger i skovreservatet Monte Verde, der er bedre kendt som Tågeskoven. Her er et system af hængebroer og stier, der strækker sig over tre kilometer. Jeg bevæger mig langsomt ad dem og kigger på de farverige fugle i træerne, der sladrer til hinanden.

30 minutter inde i vandreturen bliver det pludselig skyet. Tågen vælter ind over broerne, mens støvregnen falder. Det er det fænomen, der har givet området dets navn. Her midt i landet møder den varme caribiske vind de køligere bjerge, hvor den bliver tætnet til skyer og ender med at ligge som bløde vattotter mellem trætoppene.

Jeg spotter endnu en orkidé på den sidste hængebro. Netop dette skovområde er også det sted på jorden med den højeste koncentration af forskellige orkidéarter med over 500 sorter på et forholdsvist lille areal. Jeg bliver stående lidt på den sidste bro og overvejer et øjeblik at gå turen en ekstra gang.

Selvatura ligger ca. 6 km nord for Santa Elena og har åbent hver dag kl. 7-16. En billet til broerne koster ca. 200 kr.

Flyvende over trætoppene i ziplinen

I tågeskoven kan man lege Tarzan og suse mellem trætoppene.
Foto: Maria Skjødt

I tågeskoven kan man lege Tarzan og suse mellem trætoppene.

»Klar?«, spørger instruktøren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg kan mærke, at jeg nikker, mens jeg mest af alt tænker ’nej, nej nej’. Mine fødder dingler over trætoppene, mens jeg sidder i en sele, der hænger fra en stålwire over mig.

Instruktøren slipper grebet i mig, og jeg glider ned ad linen i højere og højere fart. Det sitrer i hele kroppen, og jeg svæver som en fugl gennem skyerne. Vinden tager i mit hår, og latteren bobler fra et sted dybt i min mave, mens jeg føler mig alene på toppen af verden. Jeg bryder tågen, og pludselig kan jeg se ziplinens afslutning.

Endnu en instruktør tager imod mig på træplatformen.

»Var det sjovt?«, spørger han, og jeg svarer med et stort grin.

Over trætoppene i Monte Verde finder man en af Costa Ricas mest veletablerede zipliningoplevelser med 15 forskellige baner og 18 platforme i træerne, som en del af Selvaturaparken. Den længste bane er over 1 kilometer lang, og visse af banerne kan man suse ned ad to ad gangen.

Ud over de forskellige ziplines kan man prøve ’tarzangyngen’. Her hopper du ud fra en platform i et frit fald, indtil selerne igen griber dig og efterlader dig gyngende frem og tilbage i en stor bue. Tarzangynge eller ej, oplevelserne svævende over Costa Ricas tågeskov får adrenalinen i gang hos de fleste.

Selvatura har åbent hver dag kl. 7-16, og der er hyppige ziplining-hold. En billet koster ca. 300 kr. og varer ca. 3 timer.

Under vandfaldets brusen

Jeg spræller manisk med mine arme og ben, da jeg lægger alle kræfter i et sidste svømmetag. Det lykkes. Jeg får skubbet mig selv en halv meter frem i vandet, men få sekunder efter presser den voldsomme strøm mig tilbage. Det bruser omkring mig, og den høje lyd overdøver turisternes grin inde fra bredden. Jeg er kun kommet 15 meter ud fra klipperne ved bunden af vandfaldet, men jeg må give op. Vandets kræfter er for stærke.

I sikker afstand fra det dramatiske vandfald kan man bade i det kølige vand.
Foto: Maria Skjødt

I sikker afstand fra det dramatiske vandfald kan man bade i det kølige vand.

Jeg lægger mig i stedet på ryggen i det roligere vand og kigger op på de enorme vandmasser, der falder fra 70 meter oppe. Vandfaldet er omgivet af grønne planter, som klynger sig til de sorte klippesider.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Catarata Rio Fortuna findes i nationalparken Arenal, der blev kendt, da vulkanen Arenal gik i udbrud i 1968 og begravede tre omkringliggende landsbyer. I dag er området en turistattraktion særligt på grund af de varme kilder, der kommer fra den sovende vulkan, og det overvældende syn af den spidse vulkan, der rejser sig i et grønt landskab af nyopvokset skov.

Her er mange fine vandreruter, men jeg bliver enig med mig selv om, da jeg ligger på ryggen og kigger på det dramatiske vandfald, at det her må være min yndlingsoplevelse i Arenal Nationalpark. Jeg bliver liggende, indtil det kolde vand giver mig gåsehud over hele kroppen.

På vejen op ad de 530 trin mod toppen af vandfaldet pruster jeg, og mine ben syrer til. Jeg når ikke engang halvvejs, før jeg igen ønsker mig tilbage til det kolde vand i bunden af dalen.

Catarata Rio Fortuna kan opleves på egen hånd eller på en arrangeret tur. Man kan tilgå vandfaldet kl. 8-17. Indgangen koster ca. 70 kr.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden