0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Louise Alkjær
Foto: Louise Alkjær

Livet i de mange små landsbyer foregår i tæt samspil med Nilen. Sådan har det været siden oldtiden.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En weekend i: Kom tæt på dagligdagen i Egypten på et nilkrydstogt

Tag på krydstogt på Nilen nogle dage og flyd forbi små landsbyer inde på flodbredden. Drik te på dækket, se landskabet skifte karakter og opdag de gamle tempelruiner i solnedgangen.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Hello! Hello!«. Der står en støvsky efter de tre børn, der i fuld fart løber inde på bredden, mens de med flagrende arme vinker til gæsterne om bord på krydstogtskibet. Skibet sejler dovent af sted ude midt på Nilen, men lige her er der ikke ret langt ind til land.

Landsbyens lyde af legende børn, skrattende knallerter og husdyr forsvinder i skibets kølvand. Marker, palmer og al anden vegetation viger pladsen for ørkenen, og her og der har faraoerne for flere tusind år siden udhugget små helligdomme i klipperne på bredden.

Nilkrydstogt mellem Aswan og Luxor er en afslappet måde at se den sydlige del af Egypten på. Ophold i de to større byer er altid tilrettelagt, så man kan nå at se seværdighederne, og undervejs lægger skibet til i andre byer og ved små og store templer.

Fredag

1. Kl. 12 Stig om bord i Aswan

Matroser i gåsegang slæber kufferter ad den smalle landgangsbro og ud på krydstogtskibene. På kajen har netop ankomne gæster travlt med at udpege deres kuffert og sætte klistermærke på, så den kan komme om bord på det rigtige skib. Kufferten bliver slæbt helt ind i den lille kahyt, der har dobbeltseng, lænestol med bord og et forbavsende stort badeværelse. Her er ingen små koøjer, men store vinduer, der kan skydes til side, når skibet sejler.

De næste dage fungerer skibet som et flydende hotel komplet med soldæk, swimmingpool, bar, restaurant og et par bittesmå butikker med souvenirs og smykker. Krydstogtet begynder i Aswan, Egyptens sydligste større by.

2. Kl. 13 Frokost i spisesalonen

De gæster, der allerede har været om bord nogle dage, ved godt, hvad det betyder, når tjeneren ringer med den lille klokke: Restauranten er åben, frokosten er serveret. De får pludselig travlt med at komme ned fra soldækket og ind til buffeten. Hver dag er der nye kolde og varme retter: friske grønne salater, pasta med rygende varme og krydrede kødboller, en lun steg med brun sovs, pommes frites, bjerge af frugt og masser af sirligt pyntede kager. Krydstogt giver en solid appetit, og ingen går sultne fra borde. Restauranten er kun åben til de programsatte måltider, og på et nilkrydstogt er der som regel buffet til morgen og til frokost, mens middagen mindst én gang bliver serveret ved bordet.

3. Kl. 13.30 Sejladsen begynder

Først er det ikke til at høre, at motorerne starter, for der er altid mekaniske motorlyde på et krydstogtsskib på Nilen. Aircondition, der suser, generatorer, der hvæser, og en dyb brummen, når skibet sejler. Men den er god nok, skibet lægger fra kaj og glider nærmest sidelæns ud midt på floden, hvor det finder sig til rette og begynder sin langsomme fremdrift op ad Nilen mod Luxor.

Louise Alkjær
Foto: Louise Alkjær

Tættere på bredden vugger små fiskerbåde, og indimellem driver en felukka sydpå med strømmen. Når skibet passerer et andet krydstogtskib, giver hver kaptajn en hæs fanfare med tågehornet. På soldækket følger passagererne med i hvert eneste sceneri, der udspiller sig på begge bredder. Nogle soler sig, andre læser, drikker te og kaffe eller får en drink, men alle er nede i gear og der er mange timer, til der igen sker noget.

4. Kl. 18.30 Dobbelttemplet i Kom Ombo

Kom Ombo betyder Guldhøjen, og dobbelttemplet ligger højt lige der, hvor Nilen slår en bugt, og aftensolens stråler farver ruinerne gyldne. I oldtiden myldrede Nilen med krokodiller, og templets ene halvdel er viet til krokodilleguden Sobeks ære. Det er et såkaldt dobbelttempel, og den anden halvdel hylder en form af falkeguden Horus.

Louise Alkjær
Foto: Louise Alkjær

Her på Guldhøjen har der formentlig altid ligget en helligdom, men de tempelruiner, man besøger i dag, er i egyptologisk henseende nærmest moderne. Templet er rejst af ptolemæerne, de makedonske konger, der regerede Egypten 304-30 f.v.t. Senere kom romerne og byggede til, og mange af reliefferne i templet forestiller romerske kejsere i farao-udstyr.

Dobbelttemplet Kom Ombo, Nagoa Ash Shatb, Markaz Deraw. Entré.

5. Kl. 19.30 Kaffepause på land

Templet ligger ensomt mellem markerne, og her er ingen bymæssig bebyggelse. Mens skibet ligger for anker, er der tid til at besøge den lille nubiske café, som ligger skyggefuldt i en palmelund neden for templet. På cafeen er der både kolde og varme drikke, måske lidt nubisk musik og mulighed for at købe nubiske souvenirs som kalotter, dukker, perlekæder og andre småting. Prisniveauet er lavt, men turister betaler næsten altid mere, end hvad en egypter kan prutte beløbet ned til.

Lørdag

6. Kl. 7 Morgenmad

Det er duften af kaffe, der er mest afslørende, men lyden af bestik, der skramler mod service, og klirrende kopper indikerer også, at nu er der morgenmad. Skibet har sejlet fredsommeligt gennem den sidste del af natten og er nu på vej mod byen Edfu, men inden skal der tankes op af stegte tomater og pølser, nybagt brød, lune croissanter og friskpresset juice. Her er også en afdeling med vafler, chokoladesovs og wienerbrød, men der er længst kø ved kokken, der på ordre tilbereder omeletter med valgfrit fyld.

Louise Alkjær
Foto: Louise Alkjær

Tjenerne piler rask omkring bordene med kaffe og te, og tallerknerne er dårligt tømte, før endnu en tjener har fjernet den. Morgenmad på krydstogtskibet serveres typisk mellem kl. 6 og 9, lidt senere de dage, der ikke er planlagt udflugter.

7. Kl. 10 Landgang i Edfu

Den mellemstore provinsby Edfu med ca. 130.000 indbyggere ligger på Nilens vestlige side, og krydstogtskibet lægger til på Nilpromenaden, ca. 1,5 kilometer fra det store og meget velbevarede tempel rejst til ære for falkeguden Horus. Men se også selve byen; det er nemlig kun omkring templet og på kajen, at der er 'turistet'. Selv om Edfu langtfra er et indkøbsparadis, er det en anderledes oplevelse at se de lokale butikker og værksteder inde i byen.

Louise Alkjær
Foto: Louise Alkjær

Omkring 500 meter fra Nilpromenaden ligger desuden en lille, koptisk kirke viet til Jomfru Maria. Her er man velkommen til at kigge ind, og i gården er der også en butik, der sælger religiøse ting og sager, for eksempel kors, klistermærker med Jomfru Maria og Jesus, bibler på arabisk og meget andet. Det er ofte præsterne i kirken, der ekspederer. Husk ved kirkebesøg at bære tøj, der dækker albuer og knæ – det gælder for både mænd og kvinder.

Den Hellige Jomfru Marias Kirke, el-Gomhoreya, Edfu

8. Kl. 12 Nilsejlads

Der er udsigt til en hel dag med sejlads, og passagererne har fordelt sig på soldækket. Nogle sidder i skygge under store, udspændte teltduge, andre ligger på solsengene ved swimmingpoolen. Baren på dækket er åben, og nogle af de altid arbejdende tjenere er i gang med at stille en buffet og en stor grill op. Det viser sig, at køkkenet rykker op på dækket til frokost.

Louise Alkjær
Foto: Louise Alkjær

Mens der grilles og brases og serveres, sejler skibet forbi det landskab på Nilens bredder, som allerede er velkendt, men som aldrig bliver kedeligt at kigge på: palmetræer, flade, grønne marker og den allestedsnærværende ørken. Selve floden er skiftevis mørkeblå og klar, lysegrøn og grumset, brun og mudret. Vandbøfler slapper af på lavt vand, hejrer i alle størrelser spankulerer omkring på markerne, og små isfugle flakser i sivene.

9. Kl. 16 Slusen i Esna

Hen på eftermiddagen afløser mere bymæssig bebyggelse pludselig de små landsbyer, der ellers har præget Nildalens bredder indtil nu. Skibet nærmer sig byen Esna, hvor det skal igennem en sluse for at kunne komme videre mod Luxor. På dækket kan passagererne følge med, når skipper styrer skibet ind i den smalle sluse og lader det blive sænket mange meter ned, før det kan fortsætte sejladsen mod Luxor.

Annonce

Esna-slusen, Esna

10. Kl. 21 Luxortemplet by night

Relieffer af fester, faraoer og guder træder frem på en helt særlig måde, når det dybsorte aftenmørke har sænket sig over Luxor og templet, der i mere end 3.000 år har ligget parallelt med Nilen i centrum af byen.

Louise Alkjær
Foto: Louise Alkjær

Om aftenen oplyser strategisk placerede lamper det meste af Luxortemplet, men lader kroge og hjørner henligge i mystisk mørke. En tur i Luxortemplet by night er en tur langt ind i de gamle egypteres myter og historie om guderne og faraoerne.

Luxortemplet, Mabad al Oksor, Luxor. Entré.

Søndag

11. Kl. 10 Bogshopping

Luxor har masser af forretninger med souvenirs, og kufferten kan hurtigt blive fyldt op med statuetter af egyptiske guder, papyrusmalerier og alabastkrukker. De, der efter et nilkrydstogt er blevet ekstra interesserede i Egypten, kan sætte kurs mod Aboudy Book Shop i den sydlige ende af byen. Her er der hyldemeter efter hyldemeter med bøger om Egypten, både det gamle og det moderne. Aboudy er også leveringsdygtig i kopier af gamle tryk og malerier i orientalistisk stil, notesbøger og andre kontorartikler med oldegyptiske motiver. Priserne er faste.

Aboudy Book Shop, al-Gwazat, Luxor

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?