Da jeg åbner kirkedøren, er jeg lige ved at brase ind i en lille familie foran en døbefont. Faderen holder en lille dreng i favnen. Moderen en mobiltelefon. Storsmilende fotograferer hun far og søn, mens faderen forsigtigt hælder vand over hovedet på det let forundrede drengebarn. En lille privat ceremoni på dette særlige, hellige sted.
Handlingen er karakteristisk for cataloniernes forhold til Montserrat. På linje med den kø, der dagligt opstår ved sideindgangen, som giver adgang til at se den hellige Sorte Madonna. Montserrat har en særlig betydning. Ikke kun af religiøse, men også af politiske grunde.
I århundreder har katolikker valfartet til klosteret og kirken på Montserrat. For at bede til deres beskytter, Den Sorte Madonna, eller søge råd hos de eremitter, der levede højere oppe i bjerget. Den sidste var Pare Basili, der døde i 2003. Han ville sikkert have syntes om den lille families ceremoni med mobilen. Stik imod de forestillinger man kunne have om hellige eremitter, havde han nemlig også mobiltelefon. Så kunne munkene ringe og advisere ham, når der var besøg på vej. Og han kunne bestille dagligvarer. Helt oppe i skyerne
Selv om der ikke længere er eneboere på Montserrats tinder, kommer der fortsat mange gæster til deres boliger. Faktisk flere og flere. Det er blevet toppopulært at vandre på Montserrat. Både langvejsfra, fra foden af bjerget eller fra klostret, der ligger i 700 meters højde.
