I atelieret hos Mariano troner meterhøje, dyrelignende kunstværker, bygget af rustent genbrugsjern og træ, skyllet glat og gråt op på Sardiniens strande. Under loftet, fem-seks meter oppe, hænger karnevalsheste, broderet i alle farver, væggene er dækket af malerier og et enormt forvrængende spejl, og alle kroge er fyldt med figurer.
På langbordet, som strækker sig meterlangt gennem hele rummet, er der stillet grillede auberginer, oliven, ost og skåle med grøntsagsragout frem, alt sammen af stedets egen avl. Ligesom geden, som den sardiske kunstner og hans venner har fået slagtet i dagens anledning. De serverer pasta, vin og vand. Og stedets egne æbler og andre frugter til dessert. Det smager himmelsk efter en lang dag med byvandring og kunstoplevelser.
Vi er inviteret hertil, 18 danskere i selskabet Højskolerejser, til sen middag. Udenfor er det en lun og kulsort aften; vi er kørt i vores to minibusser ad kringlede veje til den lille by bagefter en ven, der ledte vej i sin bil. I ægte højskolestil bliver keyboard og guitar fundet frem efter maden.
Snart står gruppen af sardere og synger for i rivende fart, mens vi danskere stemmer i på omkvædet ’bella ciao, bella ciao, bella ciao, ciao, ciao’. Vi gæster kvitterer med et par danske sange, og hele flokken mødes på John Lennons ’Imagine’.
Vi er på turens næstsidste aften, og hele ugen har budt på oplevelser, der har givet ny viden om Sardiniens historie og kultur. I minibusserne på vej hjem til hotellet er rejsedeltagerne begejstrede.