Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er stor efterspørgsel på højskolerejser, hvor rejsende søger fælles oplevelser og samvær.
Foto: Mette Guldagger

Der er stor efterspørgsel på højskolerejser, hvor rejsende søger fælles oplevelser og samvær.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere danskere tager på højskole: Rejsende kommer for at få et indblik i en kaffebondes hverdag eller hvordan livet leves i en nepalesisk familie

På højskolerejser har folk sagt ja til, at de vil hinanden, og det savner vi i det daglige, mener turismeforsker. Måske derfor er rejserne på fremmarch.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske rejsende er blevet glade for ferier, som placerer dem i et fællesskab.

Sådan lyder meldingen fra både Mellemfolkeligt Samvirke og Højskolernes Hus, som huser Folkehøjskolernes Forening.

»Vores indtryk er, at der er stor efterspørgsel. Folk vil gerne se og opleve noget i højskoleregi. Og det er i høj grad samværet, der trækker«, siger Ole Buch Rahbek, souschef i Folkehøjskolernes Forening.

Der findes ikke samlede tal for, hvor mange der rejser med de kortere sommerkurser, men undersøger man udbuddet lige nu, udbyder otte forskellige højskoler rejsekurser med temaer, som strækker sig fra vandring og kultur til strikkekurser med studiebesøg på Færøerne.

Loven for folkehøjskolerne betyder, at der er grænser for, hvor stor en del af et kursus der må bestå af en rejse, og mens der er tilskud til opholdet på højskolen, betaler kursusdeltagerne rejsedelen selv. Til gengæld er der en tryg ramme, mener Ole Buch Rahbek.

»Højskolens idé er jo, at kursisterne taler om oplevelser sammen og sætter dem i forbindelse med deres eget liv, i stedet for at en guide bare fortæller et eller andet. Det bliver mere nært, når man kan diskutere: Hvad betyder denne oplevelse for mig og os? På højskolerne kalder vi det livsoplysning«, siger souschefen, som også tror, at rejsekurserne bliver brugt af folk, som synes, at det kan være svært at rejse på egen hånd.

Også det private firma Hojskolerejser.com kan fortælle, at der er godt salg i pladserne på firmaets højskolerejser.

Mellemfolkelig eventyrlyst

Mellemfolkeligt Samvirke begyndte i 2013 at arrangere kortere højskoleophold i blandt andet udviklingslande for folk i alderen 50+ ved siden af sine traditionelle længere ophold for især unge.

Højskolerejserne, som varer 2-3 uger, går til Tanzania, Palæstina eller Nepal, og der er i disse år stigende søgning til dem, fortæller Gudrun Gadegaard Pedersen, som er landekoordinator for Mellemfolkeligt Samvirke (MS).

»Vi oplever større og større interesse. I år har vi haft 47 rejsende af sted, det er det største antal deltagere i fem år og 38 procent mere end sidste år«, siger hun.

De rejsende med MS kommer for at få et dybere indblik i en kaffebondes hverdag eller opleve, hvordan livet leves i en nepalesisk familie. Nogle af deltagerne vælger at kombinere deres ophold med frivilligt arbejde.

»Fællesskabet er en stor drivkraft for dem, der tager af sted. Folk vil hinanden på en anden måde, når de tager af sted med et højskolehold, det er helt sikkert. Og det gælder, uanset om de har meldt sig til som par eller enkeltvis«, siger Gudrun Gadegaard Pedersen.

Det giver god mening, at rejsende søger fælles oplevelser, mener Bodil Stilling Blichfeldt, forsker og lektor ved Syddansk Universitets Center for Turisme, Innovation og Kultur.

»Når man rejser på højskolerejse, har man sagt ja til, at man gerne vil de andre, uanset om man er af sted alene eller som par. Det giver et rum, som er vigtigt og særligt, fordi der efterhånden er så mange steder i det offentlige rum, hvor vi gerne ville møde de andre, men hvor der er lagt op til, at ’det gør man ikke’, for eksempel når man kører med bus«, siger Bodil Stilling Blichfeldt.

Højskolerejserne fungerer formentlig for mange som en rejse ved siden af de andre mere private rejser. Men de kan også være den rejse, der bringer mennesker videre, når de står i en ny situation.

»Når børnene er flyttet hjemmefra, eller man er blevet enke eller enkemand, eller i andre ’life transitions’, kan det være svært at finde ud af, hvad man skal med sine rejser. Man er ikke vant til at være alene eller skal finde en ny måde at rejse på. I de situationer er der stor værdi i at rejse sammen«, siger Bodil Stilling Blichfeldt.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden