Det er morgen på hotellet i Innsbruck, og snart begynder konferencen, hvorfor svingdørene sender en strøm af pæne sorte herresko og høje hæle ind i lobbyen. Mens afslappede hotelgæster i skitøj har kurs den modsatte vej: Med hjelmen vippende på hovedet navigerer de skiene gennem svingdøren og ud til bussen lige uden for hotellet.
»Kom nuuu, far, du kan godt tage kaffen med«, siger en pige i lilla skijakke, mens familien hægter skiene på plads i skabet bag på bussen med Axamer Lizum-skiltet i forruden.
Samtidig myldrer det på samme måde med skigæster ud af de andre hoteller i Innsbruck, hvor skibusser samler folk op og kører ud til ni terræner, fordelt på fire flotte bjerge. Innsbruck sidder som en edderkop i et spind af busforbindelse til bjergbyer, gletsjere og terræner med masser af godt skiløb. Hvert område har sit særpræg, så kan man teste dem og sammenligne: en sport, der udøves flittigt til afterski på cocktailbarerne inde i byen.
Udforsk et nyt område hver dag
Der er altid en skiløber på hotellet, i bussen, baren eller liften, der har prøvet et område og kan give tips:
»Vi var på Stubai-gletsjeren i går, udsigten er uforlignelig fra over 3.000 meter, og der er fede sorte pister. Men også mange blå, så det egnede sig faktisk til os alle sammen«, lyder det fra en i en vennegruppe i bussen. I dag satser de på Axamer Lizum for at afprøve OL-strækningerne.
Mens vennerne i bussen er helt enige om, at dage er til skiløb og aftener til at gå på natklubber og spise middage på de trendy restauranter i Innsbruck, er der andre, hvor netop kombinationen af by og ski kan redde både ægteskabs- og generationskriser.
Innsbruck er så rigeligt forsynet med historie, kultur, hygge og shopping, at den kan gøre det ud for en lille storbyferie for alle, der bliver helt trætte, bare de hører om carvingski.
Bjerget, der ligger helt tæt på byen
Af Innsbrucks ni terræner er Nordkette det mest lokale, for liften starter ved togstationen ved Congress-centeret tæt på den gamle bydel. De lokale kalder det Das Hausberg (husbjerget, red.), og det har få, men gode sorte og røde pister. Og et par udfordrende upræparerede nedfarter:
»De to freeride-pister er suverænt de bedste. Men det første stykke levner ikke plads til det mindste sving. Man må løbe lige ned gennem en smal passage med hjertet oppe i halsen, så det er virkelig for hardcore freeridere, og kun når skiføret tillader det«, fortæller Christoph, der er skiguide. Omtalte nedfart var kun farbar 10-12 gange sidste sæson, men så må man holde sig til de almindelige pister deroppe fra.
Man kan således sagtens nå både museer og frokost i byen, inden man suser på pisten om eftermiddagen. Om fredagen er der endda top-dj i igloobaren Cloud 9, hvorfor der er lige så mange gæster uden skistøvler som med.
Så er der afgang med skibussen
Næstefter Husbjerget er Axamer Lizum tættest på byen. Der er 30 minutters buskørsel fra hoteldør til skilift. Et charmerende terræn, der lagde sne til OL i 1964 og 1976, så man kan teste sin tid mod vindernes. De lokale udfordrer hinanden ved at tage bjergbanen op til 2.340 meters højde og straks køre ad kvindernes OL-piste og fange den næste togvogn for at køre op igen. De går med 10 minutters mellemrum.
Men der er fristelser undervejs: Midt på pisten ligger træhytten Dohlennest, hvor man kan snuppe et hurtigt måltid.
Mange kommer kun til topstationen, hvor de bliver overvældet af panoramaet, nemlig bjergkæden med fem toppe overfor. Eller de forføres af liggestolene på terrassen ved Restaurant Hoadl House, der er mere flot end hyggelig. Tjek kagebordet.
Med 40 km pister og 10 lifter er Axamer Lizum næststørst efter Kühtai med 80 km pister. Men Axamer tager prisen for næsten uudtømmelige freeride-muligheder.
Gammelt guld og god shopping
Innsbruck er mættet med dramaer om kejsere og krige. Byen var den første nord for Alperne, der fik en opera i 1655. Gode museer er her også og saftige historier i overflod:
Det er her, at kejser Maximillian I har sit mausoleum. Han døde ganske vist i Wien i 1519 og havde tænkt, at den storladne kiste skulle stå der. Men hans barnebarn fik hele arrangementet omdirigeret til Innsbruck, dog uden kejseren selv. Han blev i Wien. Hans mindesmærke i Innsbruck er under evig overvågning af 28 familiemedlemmer på snorlige rækker på det ternede gulv. De står der i skikkelse af enorme bronzestatuer med uhyggeligt livagtige ansigtsudtryk. Glemt bliver han da ikke, skønt kisten er tom.
Det var også Maximilian, der fik ideen til guldtaget på regeringshuset midt i byen. Herfra kunne han beskue folket og torvets underholdning. Med sikker sans for selviscenesættelse bestilte han udskårne relieffer på karnappen, der illustrerer højdepunkterne i kejserens liv .
Guldtaget, som var hans ide for at festligholde et bryllup, har 2.657 forgyldte bronzeplader. Nede fra torvet ser det glitrende flot ud, og huset har en udstilling om Innsbruck ved kejserens tid.
Torvet er et fint sted at tage hul på byturen, for der er hyggeligt her i bydelen. Altid rent og pænt – ingen smider kaffebægre på gaden. Og mellem de historiske bygninger dukker delikatesse-, mode- og livsstilsbutikker op i ny stil, harmonisk passet ind i bybilledet
Jurgita Mairs butik i Seilergasse er en af dem. Mellem næsten nordiske lyse trævægge udstiller hun klassiske produkter som uld, loden, likør og chokolade. Det meste er lokalt fremstillet. Chokoladen med den nuttede ko på æsken er fremstillet på fløde fra en gammel tyroler-kvægrace – grauvieh – og de duftende sæber er fra Østrigs ældste sæbemager. Men det smukkeste er nederdelene i dirndl-stil, syet af stofstrimler i kraftig silkeagtig kvalitet. Hipt med en klang af tradition.
Også strudel-kager er en stærk østrigsk tradition, og hos bager Kröll i Hofgasse sælges udelukkende strudel i både salte og søde varianter.
Og så er der nattelivet
Hvor går man hen, når de andre går hjem?
I området In den Bögen, en række stenbuer ikke langt fra hovedbanegården, har flere barer og klubber indrettet sig i de rå omgivelser. Det er her, folk holder ud til tidlig morgen, båret oppe af musikken.
I det mere noble kvarter af byen ligger den cirkelrunde bar 360 Grad sammen med en restaurant på toppen af Rådhusgallerierne, og mere natteudsigt over byen finder man på Adlers Hotel, som har cocktailservering på terrassen.
fortsæt med at læse
