Yann Oget har lige gennemgået de seneste sæsoners akkumulerede snefald i Val Thorens.
I vinteren 2014-15 faldt der 850 centimeter sne. Året efter var det 540, mens snefaldet for to år siden begrænsede sig til 380 centimeter.
Men 2017-18-sæsonen ... Val Thorens’ 45-årige chef for teknisk forvaltning kan stadig blive helt forpustet, når han fortæller om de 1.045 centimeter sne, der i forrige sæson væltede ned i hovedet på forvaltningens 22 medarbejdere med ansvar for rydning af sne.
»Det var vildt«, siger Yann Oget.
Vi har brugt en formiddag på en rundvisning blandt de traktorer og velvoksne snerydningsmaskiner, der er byens redskab til at gøre vejene i Val Thorens passable for biler og fodgængere.
Yann Oget har vist de 250 kilo tunge snekæder frem, som skal renses for snavs og rust for hver 150 timers kørsel. En opgave, der tager en dags manuelt arbejde. Han har vist stedet frem, hvor tusindvis af lastvognlæs med sne bliver hældt ud over en bjergside i så store mængder, at de sidste rester først smelter i september. I spidsbelastninger kan vognparken fjerne 5.000 kubikmeter sne om dagen – svarende til to olympiske svømmebassiner.
Forvaltningschefens telefon ringer konstant med praktiske forespørgsel om alt mellem himmel og jord. Han virker som en mand, der har svar på det meste. Men han tøver en kende, før han svarer på, om han anser sneen for at være en ven eller en fjende.
»Hm, sneen er jo mit arbejde. Men det er lidt som at være med i en krig. Man kan ikke kalde det en fjende, for vi har brug for sneen. Men når det gælder vejene, er det en krig«, siger han.
Byen skal være præsentabel
Hvis det ikke har sneet, møder mandskabet i den tekniske forvaltning ind klokken 7.30. De arbejder til klokken 12, holder to timers middagspause og arbejder igen fra 14 til 17. Der er altid folk på vagt på maskinstationen, så der i tilfælde af voldsomt snefald er sikkerhed for, at nogen kan komme ud i de store køretøjer med det samme.
Opgaverne begrænser sig dog ikke kun til snerydning – blandt de helt store udfordringer er at sørge for, at skisportsstedet, der er kendt for et festligt natteliv, tager sig præsentabelt ud næste morgen.
Her udgør den såkaldte danskeruge i uge 7 et regulært problem. Masser af danske gymnasieklasser rejser hvert år til Val Thorens for at stå på ski om dagen og feste igennem om natten på Café Snesko og andre lokaliteter. De unge danskeres alkoholindtag er en regulær udfordring for Yann Oget og hans folk, der skal sørge for, at byen ikke ligner en nytårsmorgen, når pistens første morgengæster skal af sted.
»Val Thorens er kendt for at være et feststed, og det betyder, at det om natten kan blive meget rodet og beskidt. Vores mål er at sørge for, at hele skiområdet er ryddet op igen hver morgen«, siger Yann Oget, der betragter uge 7 som en af årets »røde uger«:
»Danskerugen gør det svært for mig og mit job. Den gør det svært for området. Det er unge, fulde mennesker, som giver byen problemer«.
Er de unge danskere værre end andre nationaliteter?
»Når mange unge mennesker drikker for meget, giver det altid problemer. Uanset nationaliteten. De har nogle voksne med, der har ansvar for dem, men det er ikke altid tilstrækkeligt«.
Yann Oget forklarer, at byen har et korps af ’respektambassadører’, der sørger for at følge fulde folk hjem og holde øje med, at ingen falder omkuld og i søvn i de tocifrede kuldegrader.
»Vi prøver at sørge for alt. Når de tager af sted om lørdagen, giver vi dem poser med, hvis de skal kaste op. Der kommer også danske politifolk for at hjælpe os hernede«, siger Yann Oget.
Yann Oget har boet i Val Thorens i 23 år. Han kom hertil ved en tilfældighed som led i sin militærtjeneste, men syntes langt bedre om bjergene end i den nordfranske Champagne-region, hvor han er vokset op. Han elsker at cykle og stå på ski og bor i Val Thorens med sin kone. De udgør to af byens 400 fastboende indbyggere.
fortsæt med at læse
