Liftmekaniker Julien Nublat er ikke Neil Armstrong, og i fysisk forstand er der mildest talt også et stykke vej fra Alperne til det kridhvide månelandskab, den amerikanske astronaut landede på for snart 50 år siden.
Men tankerne går uvægerligt i retning af en månerejse, når man en tidlig morgenstund suser op ad pisterne som passager på Julien Nublats adrætte snescooter.
Nok er løjperne blevet præpareret hele natten, men det bumper, så det er helt nødvendigt at holde godt fast med begge hænder for ikke at falde af, mens motoren arbejder sig frem i det kridhvide skilandskab.
Klokken er lidt over halv syv. I mekanikerhuset har Julien Nublat modtaget sin arbejdsseddel med besked om, hvad der skal kigges på, justeres og repareres indtil arbejdsdagens ophør klokken 14.
Han er en ud af en håndfuld mekanikere, der for lidt siden mødte ind på morgenskiftet. Selv om det er koldt og blæsende, så den 28-årige franskmand faktisk ud til at glæde sig, da han trak sin blå kedeldragt uden på vintertøjet, drak en hurtig kop kaffe og kørte af sted.
Julien Nublat er ikke i tvivl om, at der venter en travl formiddag. I morgenens relativt milde vejr døjer kabler, liftstole og liftsystemernes hundredvis af mekaniske dele gevaldigt med et islag, som mange steder får sikkerhedssystemerne til at sætte ud.
Dagens første opgaver handler dog om en dør, der ikke kan lukke ordentligt i en af områdets gondollifter. Liftens operatør har dagen før skrevet en rapport om sagen, og nu er det Julien Nublats og en kollegas opgave at fikse den inden åbningstid klokken ni.
Nublat lægger ud med at kravle oven på gondolen og ser den derefter igennem indefra. Han kan ikke umiddelbart finde fejlen og skruer, banker og bander, mens han roder i instruktionsbøger og ringer til kolleger.
»Vi har også fundet et andet problem«, siger han og peger ned på en anordning af metal i gulvhøjde, som ved hjælp af en laserstråle har til opgave at kontrollere, om folk er kommet rigtigt ind i gondolerne.
»Knappen lyser ikke, som den skal«, siger Julien Nublat.
Også i dette tilfælde ringer han en elektriker op, som telefonisk forsøger at guide skimekanikeren gennem et væld af knapper og sikringer.
Men det hjælper ikke – Julien Nublat ruller en cigaret, mens han venter på, at elektrikerne dukker op på deres egen scooter.
Der går 10 minutter, og kort efter er begge problemer løst.
»Magic fingers«, siger elektrikeren og griner, mens Julien Nublat kører videre til toppen af en lift, hvor et islag på kablerne giver bøvl med sikkerhedssystemet.
»Her ser du dagens store problem«, siger Julien Nublat og peger på snescooterens speedometer.
Tallene er umulige at aflæse. Glaspladen er dækket af et tykt lag is. Julien Nublat begynder at banke isen væk på kablet og det store hjul for enden af liften, der trækker kablet rundt.
»Jeg tror godt, det kan gå«, siger han til en kollega og forklarer, at enhver vejrtype rummer sine egne problemer.
I høj sol sker det ofte, at de sorte plastikdele, som sidder rundt om de cirkelformede ringe langs kablerne, begynder at smelte. Kablerne bliver varme, og den sorte plastik får selv en høj temperatur.
»Vejrskifte giver altid problemer«, siger Julien Nublat.
Is på kablet
Næste stop er en lift ved navn 2 Lacs, hvor islaget også er ved at lamme systemet.
»Kom med ovenpå«, siger Julien Nublat og viser op ad en stige til et niveau over stedet, hvor liftpassagererne står på. Her findes foruden motor og generator i hundredvis af små hjul, som har til opgave at få 2 Lacs-liftens stole til at bevæge sig rundt før påstigning.
Bare ikke lige nu. Sikkerhedssystemet har igen og igen slået fra på grund af isen på kablet, og det bliver besluttet at lukke liften. Men først skal systemet sættes i gang igen for at få de sidste op på toppen.
Julien Nublat stiller sig ind i lifthuset med liftpasseren og følger på en tv-skærm med i, hvornår den sidste passager stiger af.
Så går Nublat i gang med at smøre alle de små hjul i toppen med en væske, der skal få isen til at forsvinde.
Imens spørger en kvindelig skiskolelærer utålmodigt, hvornår 2 Lacs åbner igen.
»Vi ved det ikke«, siger liftpasseren og trækker på skuldrene.
En mekaniker mere er kommet til. Nu kæmper de tre mand med at få stolene rundt i karrusellen i bunden af liften. De har sat sig godt fast, og de tre medarbejdere puster og stønner, mens de hiver og skubber.
»Det her er ikke sjovt«, siger Julien Nublat.
Nogen nødsituation er der dog trods alt ikke tale om. Julien Nublat har flere gange været ude for at skulle have folk ned fra en lift, der er gået helt og aldeles i baglås.
»Vi har i første omgang 30 minutter til at reparere liften. Derefter sætter vi gang i vores nødmotor. Men hvis f.eks. bremsen ikke virker, er det umuligt at bevæge liften. Så kommer vi med reb og kravler ud på kablet med en wire, som vi surrer personerne fast til og hjælper dem ned. Det har vi tre timer til at gøre. I klart vejr kan vi også tilkalde en helikopter«, siger Julien Nublat.
2 Lacs-liften er ikke kommet op at køre, da vi forlader stedet efter en halv times tid. Nublat foreslår at tage en kop kaffe i mekanikernes hus. Der er nu to timer til fyraften.
Julien Nublat fortæller, at han efter flere år som sæsonansat skrev fast kontrakt med liftoperatøren Setam i sommer. Ud af firmaets 195 ansatte på liften er de 120 sæsonansatte. Julien Nublat bor nu fast i Val Thorens med sin kæreste, der arbejder på et hotel i nærheden. Sommeren går med grundige tjek og reparationer af liftsystemerne. Det er der ikke tid til i vinterhalvåret.
Men sommeren er en speciel tid, fortæller han.
»Der er ingen træer, så om sommeren er det lidt som at bo på månen. Men jeg kan godt lide det«, siger Julien Nublat.
fortsæt med at læse
