Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI sidste måned stod et anlæg, der kan levere strøm til færger, klar på Oslo Havn som led i byens vision om at være en nuludsliphavn inden 2030.
Luftforureningen fra færgerne kan nemlig helt undgås, hvis skibene modtager strøm fra installationer på land og dermed kan slukke for dieseldrevne motorer, mens de ligger i havnen.
Rederiet DFDS, der dagligt sejler Oslo-færgen mellem København og Oslo, har ombygget deres ene skib til at kunne modtage strøm fra land på Oslo Havn. Deres andet skib bliver ombygget i begyndelsen af 2020.
Men i København fortsætter Oslo-færgerne med at forurene, fordi der ikke er et strømanlæg til rådighed.
DFDS vil bruge strøm i København
Og det er ærgerligt, mener Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.
»Hvis vi skal have en grøn omstilling i Danmark, bliver vi nødt til også at komme ud over rampen. Hvorfor skal danskerne have dårligere luftkvalitet på havnene end nordmændene?«, spørger han.
Kåre Press-Kristensen forklarer, at færger bidrager til luftforureningen på havnene, dog i mindre grad end krydstogtskibe.
»Til gengæld er det meget billigere at gøre noget ved. Et landstrømsanlæg til færger er ikke den helt store økonomiske investering«, siger han. Selve anlægget og kabelhåndtering vil koste ca. fem millioner kroner.
»Og nu, hvor færgerne kan modtage strømmen, kan jeg slet ikke se, hvad der holder Københavns Kommune tilbage«, siger han.
Ifølge fagbladet Ingeniøren har DFDS udregnet, at der kan spares 700 tons bunkerolie, og at miljøet spares for cirka 7 tons NOx og 2.000 tons CO2 årligt, når begge skibe kan kobles til et strømanlæg på land.
Hos DFDS fortæller vicedirektør Gert Jakobsen, at »vi ville bruge landstrømsanlægget i København, hvis der var et, og betingelserne og priserne for strømmen selvfølgelig var i orden«.
Vil se på mulighederne
Ifølge økonomiforvaltningen i Københavns Kommune er det som udgangspunkt By & Havn og Copenhagen Malmø Port, der skal betale for et strømanlæg på land, da det er dem, der driver havnene i København.
Udviklingsdirektør i By & Havn Michael Soetmann glæder sig over, at DFDS-færgerne nu ombygges til at kunne modtage strøm fra land.
»Vi er derfor gået i dialog med Copenhagen Malmø Port og DFDS for at afsøge mulighederne for at kunne tilbyde samme løsning, når færgerne lægger til kaj i København«, siger han, men kan ikke præcisere, hvad den konkrete udsigt til etablering af et anlæg er.
I Københavns Kommune er der afsat 1 million kroner i 2019 til en analyse, der skal klarlægge, hvad der skal til for at reducere forureningen fra havnens brugere. Den vil også undersøge muligheden for at etablere strømanlæg i Københavns Havn.
»Det er helt afgørende, at vi får gjort noget ved luftforureningen fra skibene i Københavns Havn, der både er til gene for beboere og påvirker luftkvaliteten især i sommerhalvåret«, siger byens overborgmester, Frank Jensen, og fortsætter:
»Med dette års budget fik vi sikret penge til en grundig analyse af mulighederne for at få reduceret forureningen fra alle havnens brugere, herunder også krydstogtskibene. Jeg ser frem til, at vi i løbet af foråret får en oplyst politisk drøftelse af de samlede muligheder for at få renere luft på havnen«.
Det er ikke kun i København, vi halter bag efter nordmændene i den grønne omstilling. Det samme gør sig gældende på strækningen mellem Hirtshals og Kristiansand; færgerne kobles på et strømanlæg i Kristiansand, men ikke i Hirtshals.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
