Som en sikkerhedsforanstaltning bliver alle fly af typen Boeing 737 MAX 8 holdt på jorden i Europa.

Boeings ulykkesfly får flyveforbud i hele Europa

Det er et passagerfly af denne type, Boeing 737 MAX 8, der styrtede ned i Etiopien i søndags. En ulykke, som nu får Den Europæiske Luftfartsmyndighed, Easa, til at reagere. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Det er et passagerfly af denne type, Boeing 737 MAX 8, der styrtede ned i Etiopien i søndags. En ulykke, som nu får Den Europæiske Luftfartsmyndighed, Easa, til at reagere. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den europæiske luftfartsmyndighed, Easa, har suspenderet al flyvning med flytypen Boeing 737 MAX 8, der styrtede søndag.

Forbuddet træder i kraft tirsdag aften klokken 20, oplyser Easa. Det vil også gælde i Danmark, oplyser Trafikstyrelsen, der følger instruksen fra Easa.

Beslutningen kommer i forlængelse af søndagens flystyrt i Etiopien, hvor 157 personer omkom.

Det var andet styrt med det pågældende fly på få måneder. I oktober mistede 189 mennesker livet, da et fly styrtede ned i Indonesien.

Begge fly styrtede kort efter start, og det er ved at blive undersøgt, om der er en sammenhæng mellem de to ulykker. Flyveforbuddet skal ses som en sikkerhedsforanstaltning.

Det var andet styrt med det pågældende fly på få måneder. I oktober mistede 189 mennesker livet, da et fly styrtede ned i Indonesien.

Easa skriver, at det er for tidligt at konkludere, hvad der var årsag til ulykken i Etiopien. Flyveforbuddet skal ses som en sikkerhedsforanstaltning.

Easa består af de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Fly af typen 737 MAX 9 er også omfattet af forbuddet.

Forud for Easas beslutning havde en lang række lande og luftfartsselskaber rundt i verden besluttet at holde flytypen på jorden.

Boeing siger, at sikkerheden er i top

Der er omkring 350 fly af typen på verdensplan. I Europa er Norwegian og TUI blandt de selskaber, der har flytypen i deres flåder.

TUI fortæller, at ingen af selskabets 15 fly som udgangspunkt bliver brugt på afgange til og fra Danmark.

Norwegian, der har 18 fly af typen, fortæller, at det forsøger at indsætte andre fly på de ruter, hvor Boeing 737 MAX 8-flyene er brugt.

Der er også indført forbud i Kina og en række andre lande i Asien samt Australien.

I USA har flyene fortsat mulighed for at lette og lande, mens landets luftfartsmyndighed, FAA, undersøger sikkerheden.

Flyproducenten Boeing mener selv, at sikkerheden er i top for MAX 737 8-flyene. Det oplyser det amerikanske selskab i en meddelelse.

»Vi har forståelse for, at selskaber og myndigheder tager de beslutninger, der er relevantr for deres hjemmemarked«, skriver Boeing.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her