0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sune Højrup Bencke
Foto: Sune Højrup Bencke

I Danmark har der ikke kørt nattog siden 2014, men måske kan de med tiden være på vej tilbage.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Transportministeren begraver drømmen om danske nattog

Men hvis svenskerne gerne vil køre nattog gennem Danmark, vil den nye transportminister, Benny Engelbrecht (S), gerne hjælpe med at finde plads på sporene.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Transportminister Benny Engelbrecht (S) kommer aldrig til at glemme sin første udlandsrejse. Det var nattoget til Norge på et tidspunkt i midten af 1970’erne. Familien, der ellers kun havde været på cykel rundt i Danmark, stod på toget på Hovedbanegården i København, og så gyngede de ellers op gennem Sverige og videre ind i Norge.

»Det står lysende klart for mig. Det var sådan en utrolig spændende oplevelse, og jeg sov stjernegodt«, siger Benny Engelbrecht i dag.

På trods af transportministerens »personlige veneration for internationale nattog«, som han formulerer det, afviser han dog, at der i fremtiden igen vil køre danske nattog fra Danmark og ud i Europa.

»DSB’s analyse er, at der ikke er en umiddelbar forretningsmulighed i nattog. Det tror jeg sådan set er en relativt nøgtern gennemgang. Hvis ikke vi har materiellet (togvognene, red.) i forvejen, så bliver det rigtig vanskeligt og meget, meget dyrt«, siger Benny Engelbrecht.

Afvisningen kommer, efter at et netværk af ngo’er i denne uge overdrog 65.000 underskrifter til Transport- og Boligministeriet til fordel for nattogskørsel fra Danmark til det sydlige udland. Ambitionen er at presse på for en mere klimavenlig transportform i fremtiden.

Nattog er ikke en god løsning

Men spørger man Steven Harrod, der er jernbaneforsker på Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på DTU i Lyngby, er nattog ikke nødvendigvis den store klimafrelsende løsning.

»Jeg er ked af at sige det, for jeg elsker også nattog, men de er ikke løsningen på vores problem. Der er meget store omkostninger ved at drive sådan et rullende hotel. Nattog er dyre at investere i og kan i bedste fald kun benyttes en gang om dagen«.

Ifølge Steven Harrod fragter nattog så få passagerer ad gangen, at de ikke for alvor vil kunne flytte passagerer fra fly til tog og dermed være med til at reducere vores CO2-udslip på transport.

»Det er kun en dråbe i havet. Og når diskussionen om nattog regelmæssigt dukker op, er det fordi det er et politisk good-feeling-projekt«, siger han med henvisning til den svenske regering, der for nylig afsatte cirka 35 millioner kroner til at undersøge muligheder for svensk nattogskørsel ud i Europa.

Ifølge Poul Kattler, som er bestyrelsesmedlem i Rådet for Bæredygtig Trafik, der er en del af ngo-netværket, er ambitionen med de 65.000 underskrifter, at transportministeren signalerer til DSB, at der skal nattogshandling på bordet. Om Benny Engelbrechts afvisning siger Poul Kattler:

»Det er jeg ked af. Det virker som en rygmarvsreaktion«.

Og så medgiver Poul Kattler i øvrigt, at det er rigtigt, at nattog kun flytter få passagerer ad gangen.

»Men vi skal jo begynde et sted. Og lige nu er der ikke nok alternative transportmuligheder til flyrejserne«.

Der skal andre på banen

Mens transportminister Benny Engelbrecht altså slukker for drømmen om danske nattog, så er han meget åben for at samarbejde med andre.

Annonce

»Det er klart, at hvis svenskerne eller andre har materiellet, viljen og evnen til at drive nattog gennem Europa, så vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi nu kan, for at få det at glide så smidigt som muligt. Finder svenskerne en god løsning, så sørger vi for, at der er kanaler igennem på de danske spor, det er helt klart, og vi sørger for, at man også kan hoppe på i Danmark med sin sovepose«, siger Benny Engelbrecht.

Han mener ikke, at vi fra dansk side i øjeblikket selv kan løfte opgaven hverken i forhold til indkøb af materiel eller andre økonomiske investeringer.

»Der skal tages nogle risici, hvis man vil ned ad den retning. Og så vil jeg hellere støtte dem, der vælger at gøre det«, siger Benny Engelbrecht.

Til det siger Poul Kattler:

»Det er skønt, at vi er så venlige over for svenskerne, men vi skal bestemt pleje vores egne interesser også. Ved kun at sætte kikkerten mod den svenske kyst skyder vi os selv i foden. Vi skal have et nattogstilbud, der også passer dansk geografi og den danske befolkning«, siger Poul Kattler med sigte til, at et svensk nattog formentlig kun ville standse i København på vej mod Europa og eksempelvis ikke medtage fynske og jyske passagerer.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?