0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Heidi Skibsted
Foto: Heidi Skibsted

I Tanzania jager sjældent stammefolk stadig med bue og pil

Der er højst 1.500 personer tilbage af hadzabe-folket, der fører en nomadetilværelse i det nordlige Tanzania. De lever udelukkende af den mad, de kan jage og plukke i området, og ejer kun det, de nemt kan bære over skulderen. Politiken var med dem på deres daglige jagt.

FOR ABONNENTER

Gløderne springer, og røgen fra de to bål river i næsen og gør øjnene blanke, da vi kommer tættere på. Rundt om det ene sidder en række kvinder tæt – nogle med deres diende babyer i favnen. Ved det andet bål nogle meter derfra sidder deres mænd i en rundkreds. Deres overkroppe er halvnøgne og delvis dækket af brunt skind fra nedlagte impalaer. På hovedet har de et bånd med pelsen fra bavianer, og deres fødder er enten bare eller trådt ned i et par slidte og støvede sandaler.

Vi er på besøg hos hadzabe-folket, der lever i området omkring søen Eyasi i det nordlige Tanzania. Denne stamme huser 14 medlemmer, der lever som nomader og flytter deres hjem cirka en gang om måneden. For enden af bålet sidder stammens ældste medlem, Shagua Punklo, og for at skille sig ud er han iklædt en stor hovedudsmykning som en høvding.

Mændene sidder på jorden og griller to bavianhoveder fra gårsdagens jagt. Hovederne er kastet direkte på bålet og omsluttes helt af flammerne. Da hovederne er sprøde og kulsorte, går de på skift i rundkredsen og sendes derefter videre til kvinderne. De brækker små stykker af, og man kan høre lyden af tænderne, der knaser knogler i stykker. De spytter lidt ben ud og spiser videre, indtil der kun er kranierne fra bavianhovederne tilbage. Det udgør morgenmaden, inden mændene skal ud på dagens første jagt. Resterne af bavianernes kranier bliver lagt til tørre i solen og skal senere hen bruges til at fremstille smykker og redskaber af.

Det er mændenes job at jage føden, mens kvinderne står for at hente vand fra vandløbet og samle bær i området. Hadzabe-stammen er en af de sidste stammer i Tanzania. De bruger ikke kalender i deres hverdag og fejrer hverken fødselsdage, bryllupper eller religiøse helligdage. Heller ikke begravelser bliver der gjort noget ud af – de begraver blot de døde direkte i et hul i jorden. De betaler ingen skat eller regninger, og alt, hvad de ejer, kan bæres over skulderen og nemt flyttes til næste base. De driver ikke landbrug, så de lever udelukkende af at jage vilde dyr, plukke bær, rødder og frugter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce