0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er du træt af mellemlandinger? Australsk fly lander i Sydney efter 19 timer non-stop fra New York

Billigere flybrændstof og bedre brændstoføkonomi har givet langdistanceflyvninger en opblomstring, og den rekordsættende testflyvning mellem New York og Sydney kan blive den nye norm.

Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tidligt søndag morgen lokal tid blev der skrevet historie, da det australske Qantas Airlines QF7879 fly landede på landingsbanen i Sydney, efter at have fløjet uafbrudt i 19 timer og 16 minutter. Flyet, der ankom fra New York, havde tilbagelagt over 16.200 kilometer tværs over USA og flere tusinde kilometer over Stillehavet.

Det er første gang at et passagerfly flyver non-stop mellem disse to byer, og selvom der på turen kun var 50 passagerer - herunder forskere og topfolk i Qantas - om bord samt en begrænset last, for at sikre at brændstoffet rakte, så satser Qantas på at åbne ruten kommercielt i 2022 eller 2023. Lykkes det, vil ruten blive verdens længste kommercielle flyrute, foran den nuværende længste rute mellem Singapore og New York, der tager 18 timer og 30 minutter.

»Dette er en af de sidste store udfordringer for moderne luftfart« sagde Qantas-piloten Sean Golding til mediet Financial Times inden flyets afgang i New York.

Qantas oplyser, at turen ikke ville kunne være gennemført med en fuld last, men det australske flyselskab er blandt de selskaber der presser flyproducenterne hårdest til at udvikle fly med længere rækkevidder. Boeing og Airbus har begge pitchet flymodeller til selskabet, der vil være i stand til at flyve direkte mellem australske og europæiske storbyer med fuldt lastede fly.

Den planlagte rekordrute mellem New York og Sydney vil derfor måske kun holde for en stund, for såkaldte ’ultra long-haul flights’ - ekstremt lange flyruter - er kommet på mode igen efter en periode, hvor det ikke var økonomisk rentabelt for flyselskaberne at drive dem. Der er nu over 30 kommercielle ruter på over 15 timers flyvetid, og 22 af dem er lanceret inden for de sidste fem år.

Begge de store flyproducenter Boeing og Airbus’ langdistancefly har en rækkevidde der nærmer sig 18.000 kilometer under ideelle forhold. Dermed nærmer de nyeste passagerfly sig evnen til at kunne flyve den længst mulige distance mellem to punkter på kloden, som er 20.036 kilometer. Der er før blevet fløjet længere, men det har ikke været med fuldt lastede passagerfly på kommercielle ruter.

Ny forretningsmodel

Det er en blanding af lave oliepriser, brændstoføkonomiske fly og flere kunder, der flyver længere, der gør, at passagerer i dag kan flyve direkte tværs over store afstande nemmere end nogensinde før. Det har teknologisk set længe været muligt at flyve lange distancer, men dyrt brændstof og dårlig brændstoføkonomi har medvirket til at de lange ruter sjældent var en god forretning.

Appetiten for langdistancefly kan komme til at ændre flybranchen på flere måder. Store lufthavne i Mellemøsten som i Doha og Dubai er blevet populære ’hubs’ - samlingspunkter for mellemlandinger - grundet deres placering midt imellem befolkningscentre i Europa og Oceanien.

Hvis fremtidens kunder har mulighed for at undgå en eller flere tidskrævende mellemlandinger på vej til deres slutdestination ved at flyve direkte, kan meget flytrafik blive omdirigeret af den grund. Den skæbne led lufthavnen i Anchorage, Alaska i 1980’erne, da længere flyrækkevidde ikke længere gjorde det nødvendigt at mellemlande der mellem Europa og Asien.

Når luftfartsselskaberne ikke længere kan fylde deres større fly op i samlingspunkterne, er det mere attraktivt at indsætte mindre langdistancefly mellem slutdestinationerne. Airbus, der står bag verdens største passagerfly A380, har meddelt at de stopper produktionen af denne fra 2021, fordi at flyselskaberne sjældent kan fylde samtlige 520 sæder i flyet.

Til gengæld har Qantas formået i gennemsnit at fylde 94 procent af sæderne mellem deres London - Perth rute på 17 timer.

Ekperter peger dog på, at der stadig er mange økomiske udfordringer forbundet ved langdistanceflyvninger. En stor volumen af passagerer kan nemt og billigere dirigeres mellem samlingspunkterne og samles på mellemdistancefly, og lange flytider kræver mere personale.

»Ultra-langdistancefly kan i dag teknisk set være en bæredygtig forretningsmodel, men markedsdynamikkerne skal også være til stede, med nok efterspørgsel fra rejsende på business-class« siger Brendan Sobie, en uafhængig luftfartsanalytiker, til Financial Times.

Annonce

Selvom en stigende klimabevidsthed især i den vestlige verden får flybranchen til at nedjustere væksttallene i Nordamerika og Europa, så forventes den samlede flytrafik i fremtiden til at vokse eksplosivt.

Den Internationale Lufttransports Sammenslutning (IATA) forventer, at det samlede antal flypassagerer på verdensplan vokser fra 4,6 milliarder i år til 8,2 milliarder i 2037.



Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden