Min far byggede gamle udslidte varebiler om til ’campingbusser’. Det var næsten en mani.
Første indretning var i mindre målestok med en dueblå Ford Escort stationcar i 1969. Han syede selv hynderne. Bagsæderne kunne lægges ned og drømmene om ture sydpå opfyldes. Tre børn, tegneserier, og den kæderygende hustru ind i bilen og så af sted mod Italien. Senere fik den jydekrog og en Combi-Camp blev hægtet på, overlæsset med cykler og en fransk plastikjolle. Sigøjnerfamilien skulle ud og opleve.
Den lange række af rustne slidte ’busser’, som fulgte efter, er kernen i fortællingerne, når vi søskende mindes ferier i barndommens land. En kongerække af campere: Renault Estafette med glasfibertag. Mercedes Benz 406 diesel, rød med tvillingehjul. Ford Transit. To Toyota Hi-Ace. Vi fik bilferie ind med modermælken og lysten til at rulle sydpå ad motorveje, så irrationelt som det kan synes med ’stau’ på den tyske autobahn kontra billige flyrejser, ligger dybt i mig.
Glæden var derfor mærkbart stor, da jeg kunne sætte mig ind bag rattet i en demomodel af en VW California med udsigt til en uges rundrejse i Europa. Kaskader af flashbacks og den kommende turs rute rute hvirvlede hurtigt rundt i et par sekunder.
Efter mange overvejelser om kombineret storby og natur, zoomede vi ind på Alperne. Bjergene blev hovedtemaet. Sydtyskland og Østrig med de mange muligheder for fysisk aktivitet, både oppe i højderne og nede i byerne, gav en stor variation i rejseoplevelserne.
Vejrmæssigt var vi heldige. Østrig i oktober var en forunderlig krydsning mellem dansk sommervejr på 20 grader, men iklædt efterårets gyldne farver og lange skygger. Et tiltrængt vitamintilskud til regnplagede nordboere, oveni de mange oplevelser lige uden for forruden.
fortsæt med at læse
