To storke knebrer fra deres rede over byporten Arco da Vila og flyver så højt op over Faros katedral og ud over Formosalagunens lave vande, mens kaffekopperne klirrer på fortovsbordene mellem pæne paladser, og en lille færge sejler af sted til øen Culatras strande.
Algarves hovedstad er en fredelig gammel by med brolagte smågader og hvidkalkede huse i centrum.