0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bagagepersonale fortsætter strejke i Københavns Lufthavn

Bagagepersonalet fra Menzies har endnu ikke genoptaget arbejdet, og det påvirker bagagehåndteringen i Kastrup.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Passagerer i Københavns Lufthavn fortsætter med at kunne opleve forsinkelser med deres bagagehåndtering.

Det skyldes, at bagagemedarbejdere fra virksomheden Menzies fortsat ikke er vendt tilbage til deres arbejde, som de nedlagde fredag eftermiddag.

Det oplyser talsmand Mikkel Krogh fra Københavns Lufthavn.

Ifølge Menzies' ledelse skulle bagagepersonalet være tilbage lørdag formiddag ved 10-tiden. Men det er altså ikke tilfældet.

På grund af situationen er Menzies' ledelse selv trukket i arbejdstøjet for at håndtere noget af bagagen.

Menzies står blandt andet for at håndtere bagagen for Norwegian, der har flere daglige flyvninger til og fra Københavns Lufthavn.

Ifølge Mikkel Krogh er det kun indchecket bagage, der er berørt af situationen, som betyder, at rejsende ikke kan få deres indcheckede bagage med ombord på flyene i øjeblikket.

Derfor holder lufthavnens personale øje med den indcheckede bagage, som så bliver eftersendt til passagererne på et tidspunkt.

Fredag forklarede Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup, at personalet hos Menzies har nedlagt arbejdet, fordi der er utilfredshed med afskedigelsen af en medarbejder.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere