0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Aflysning på aflysning. Rejsebureauerne skylder deres kunder over en milliard kroner inden for de næste fire uger. Men de skal ikke betales, opfordrer Dansk Rejsebureau Forening.

Bryder loven i desperation: Derfor nægter rejsebureauerne at betale penge tilbage til forbrugerne

Rejsebranchen appellerer til kunderne om at vise tålmodighed, så alle bureauer ikke går konkurs. Du skal nok få dine penge, om ikke andet af Rejsegarantifonden, forsikrer branchedirektøren.

Rejser

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En kriseramt rejsebranche klar til at bryde loven, indtil regeringen har fundet en løsning på, hvordan bureauerne kan få en økonomisk livline.

Det står klart, efter at Danmarks Rejsebureau Forening (DRB) i går opfordrede sine medlemmer til at stoppe refundering af pakkerejser, der er blevet aflyst på grund af coronaepidemien.

»Vi kan regne ud, at bureauerne står til at skulle refundere cirka 1,2 milliarder kroner i løbet af de kommende fire uger. Det går ikke. Så vi opfordrer dem til at lade være, indtil der forhåbentlig kommer en politisk hjælpepakke«, siger direktør i DRB, Lars Thykier, som taler på vegne af omkring 100 mindre og mellemstore rejseselskaber i Danmark – herunder Albatros, FDM Travel og Jysk Rejsebureau.

Ifølge pakkerejseloven er rejsebureauerne ellers forpligtet til at tilbagebetale pakkerejser, som bliver aflyst.

Rejsebranchen havde i går søndag møde med Erhvervsministeriet om situationen. Men det endte ifølge Lars Thykier i første omgang uden resultat.

Han mener, at det er staten, der skal dække regningen, blandt andet fordi det er regeringen og myndighederne, som har besluttet at fraråde rejser ud af landet.

Forbrugere er sikret deres penge

Rejsebureauerne har været under pres længe, og især de bureauer, der har haft rejser til de tidligt coronaramte destinationer er hårdt ramt. Alligevel er der ikke fundet en løsning for selskaberne endnu.

»Vi har gjort opmærksom på problemet i flere uger. Samtidig er flere og flere områder blevet sat i orange. Så det her er en appel til de relevante ministerier til at få set på vores situation og få skabt en hjælpepakke, der kan afbøde problemerne«, siger Lars Thykier.

Lars Thykier understreger, at selv hvis et rejsebureau går konkurs, er forbrugeren sikret sine penge via loven om rejsegaranti. Så er det nemlig Rejsegarantifonden, der træder til med en erstatning.

»Men det er ikke der, vi skal hen. Vi har brug for at finde nogle løsninger, så bureauerne overlever«, siger Lars Thykier, som frygter, at rejselysten selv omme på den anden side af coronakrisen vil være mindre, end den har været før.

Skal der så ikke bare være færre rejsebureauer, og dermed nogle der går ned med flaget, hvis der ikke er et marked for dem«?

»Jeg tror, at der vil være nogle, der går ned uanset hvad. Måske især dem, der har haft alle deres markeder i de områder, der blev ramt først af corona, må have det svært. Men vi vil gerne have, at så mange som muligt får chancen for at komme igennem den her krise, som de er helt uden skyld i«, siger Lars Thykier.

Han håber, at rejsekunderne vil væbne sig lidt med tålmodighed. For de penge, som bureauerne skal sende tilbage på kundens bankkonto, er typisk allerede betalt til hotellet, flyselskabet og andre rejsepartnere. Og de skal retur, før pengene kan sendes tilbage til kunden.

»Vi har ikke pengene i kassen. Men hvis man vil vente en måned eller tre eller måske få ombooket sit ophold til et andet tidspunkt, så er det naturligvis en hjælp«, lyder appellen fra Thykier, som ifølge rejsemediet standby har opbakning fra sine medlemmer til at bremse de ellers lovpligtige refusioner til kunderne.

Vi er gået fra 100 til under nul

De hjælpepakker, som indtil videre er sat i værk af regeringen, hjælper ikke rejsebureauerne, mener Lars Thykier. Blandt andet er der blevet lempet på bankernes krav til lån, men ingen banker vil låne penge til en rejsebureauforretning.

»Jeg hører fra mine medlemmer, at bankerne siger: Du er konkurstruet, så vi kan desværre ikke låne dig penge. Andre virksomheder kan producere til lager, men et rejsebureau er kun noget værd, hvis det kan sende folk ud af eller rundt i landet«, siger Lars Thykier.

»Vi er på ganske kort tid gået fra 100 til nul, eller faktisk til minus, fordi bureauerne også skal betale penge tilbage til forbrugerne«, siger Lars Thykier.

Annonce

Håber I, at forbrugerne vil væbne sig med tålmodighed, når det handler om at få deres penge igen?

»Helt klart. Forbrugerforståelse ja tak. Om det så er at vente lidt på at få refunderet pengene, eller om man tager imod et gavekort«.

Hos Forbrugerrådet Tænk, der repræsenterer forbrugerne, forstår man den svære situation, som rejsebranchen befinder sig i. Situationen bør dog ikke være grund til at slække på lovgivningen, mener vicedirektør Vagn Jelsøe.

»Det er et almindeligt princip, at hvis man ikke får den vare, man har betalt for, så skal man have pengene tilbage. Det er ikke vejen frem at begynde at slække på det«, siger han til ritzau.

Til det siger Lars Thykier:

»Det skal Forbrugerrådet sige. Men vi kan godt sætte tilbagebetalingerne på hold, indtil der er klarhed over, hvem der har ansvaret for at betale pengene tilbage. Især fordi de regler, der ligger til grund for kundekravene, aldrig var tænkt en situation som denne. Desuden vil det trods alt tage tid, før vi når frem til, at rejsebureauerne får bøder eller tilhold«.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden