0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SAS-redningsplan er på plads: Pengebunke rækker 18-24 måneder, mener analytiker

Luftfartsselskabet SAS køber sig 18-24 måneder med penge fra redningsplan, vurderer analytiker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Rejser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En milliardstor redningsplan hos SAS er fredag faldet endeligt på plads. Det oplyser luftfartsselskabet i en meddelelse.

SAS har ligesom resten af flybranchen været hårdt presset af coronaudbruddet og har måttet skaffe penge udefra for at klare sig gennem krisen.

Redningsplanen har både indeholdt en stor aktieemission, og at kreditorer har skullet nedskrive dele af deres tilgodehavender for til gengæld at få aktier i flyselskabet.

Den samlede plan beløber sig til 8,6 milliarder kroner.

Den svenske og danske stat, der er medejere af SAS, har støttet redningsplanen og er trådt til med et milliardbeløb.

Det betyder, at de nu øger deres ejerandel i flyselskabet, så de nu sammen sidder på knap 44 procent med hver sin lige store ejerandel. Før sad de på cirka 29 procent af aktierne.

Hos Sydbank vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen, der følger flybranchen tæt, at pengene fra redningsplanen køber SAS op mod to år.

»Med det trafikniveau, der er i øjeblikket, køber SAS sig mellem 18-24 måneder, inden den her store pengebunke er brugt op«.

»For bare to-tre måneder siden havde SAS og de øvrige flyselskaber regnet med, at der ville komme en meget hurtigere genopretning af trafikken, men på det seneste er det vendt«.

»Lige nu ser vi et verdenskort, hvor der er stigende smitte, og det betyder, at markedet for fritidsrejser nærmest er forsvundet igen«, siger Jacob Pedersen.

SAS har ud over redningsplanen skåret massivt i udgifterne, da 5000 ud af 11.000 fuldtidsstillinger er nedlagt.

Ifølge Jacob Pedersen er udsigterne for flyvninger så dårlige i øjeblikket, at det kan være nødvendigt at skære yderligere i udgifterne.

»SAS har i øjeblikket omkring 20 procent af det normale antal passagerer, men man har kun fyret omkring 50 procent af de ansatte, og hvis ikke der kommer en ændring i det misforhold inden for de næste kvartaler, så bliver man nødt til at skære til«, siger Jacob Pedersen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts